Vejret hang lidt i luften, men det ville jeg da skide på, for jeg SKULLE bruge den topnøgle, du ved. Jeg skulle til Sydhavn. Turen forløb uden nedfald af himmellegemer, den forløb endda forbi en gammel kending, værkstedet, og så var jeg i den grad i Sydhavnen. Altså på de grader. Syd.
Sydhavnen er mere eller mindre hvad jeg kunne drømme om, nemlig i et lækkert forfald. Men det varer desværre nok ikke for evigt da forfald jo af flere grunde forsvinder med tiden. Især er Sydhavnen ved at blive et boligkvarter med mondæne boliger (udsigt til vand koster), derfor er i hvert fald halvdelen af havnen blevet hældt over med arkitekttegnede højhuse.
Hele området er oprindeligt et industri- og arbejderkvarter, de mennesker der hidtil har opholdt sig og boet i havnen, har hovedsageligt været fiskere og maskinarbejdere.
Hjertet i sydhavnen er H.C. Ørstedsværket, dets skorstene kan ses fra over hele havnen. Værket ligger i et industrikvarter der i overvejende grad er blevet et graffiti-galleri; blandt andet er værkets gamle kullager blevet åbnet for offentligheden og totalt tilsmurt fra den ene ende til den anden. Op ad kullageret ligger et "hipster" skrammeldepot og nogle måske beboede campingvogne. I havneindløbene driver udtjente husbåde rundt og klamrer sig til hver deres tjæretov i alles håb om at de ikke forsvinder ned under den olieplettede vandoverflade.
Egentligt ville jeg gerne finde spor fra Olsenbanden, men det droppede jeg mere eller mindre – mindre da jeg fandt "spor". I hvert fald besluttede jeg at gå til bunds i havnen, so to speak, for at finde ud af hvad denne prægtige losseplads dog er og har været i al den tid jeg ikke har været i den og der/her.
For at komme til bunds, so to speak, skulle jeg bruge et grafisk overblik. Jeg har ingen iPhone og hvad alt det der hedder, og jeg har endnu ikke fået investeret i et kort eller kompas. Heldigvis er havnen meget den ene vej og den anden og ikke så meget til venstre og højre. Jeg har efterfølgende kortlagt min færden på Google Earth; havnen kan med et lidt groft snit deles i tre dele.
- Sluseholmen der er den nederste del af Sydhavnen, er vist blevet veletableret og oversvømmet af børnefamilier og folk med ateljéer. Længere mod syd ligger Kalveboderne der er en hede, måske er der dér mere smadret, men jeg havde ikke uendeligt med tid at disponere af. Kalveboderne bliver en anden dag, og Sluseholmen er simpelthen for uinteressant.
- Teglholmen ligger lige over Sluseholmen, kortmæssigt. Der er i arkitektonisk stil skabt forbindelse mellem de to holme med en bro. Halvdelen af Teglholmen er beboelse, den anden halvdel er småindustri så som malerforretninger og den slags. Det virker som om at den øverste del af Teglholmen også skal være beboelse i form af feks. husbådsbyer. Problemet er nok bare at man på den side af holmen kommer til at bo med udsigt til et elkraftværk.
- Holmen omkring værket, den holm der hedder Enghave Brygge, er stort set fyldt ud med værket og dertilhørende værkgrund. Det gamle kuldepoet tilstødende værket er som skrevet blevet til graffiti-galleri. Derudover er der på holmen en masse nedrivning i gang. Sporadisk ligger en båd eller står et hus hvori- eller på der bor nogen.
Over Enghave Brygge ligger Havneholmen og længere oppe Fisketorvet og Dybbølsbro.
Overblik skabt, og hvad så? Jeg ved det ikke helt. Nogle af de fedeste steder er dem der er halvt styrtet sammen og sjasket til med graffiti. Der er alt mulig god grund til at tro at de ikke får lov at stå i den tilstand, for udover at de er lækre forladte, er de også smålivsfarlige. Og hvis de ikke på en eller anden måde bliver vedligeholdt, må de nødvendigvis dratte helt omkuld en dag eller drukne.
I gamle dage var Sydhavnen et arbejderkvarter. I følge Wikipedia var Sydhavnen det sted i Danmark hvor der boede flest mennesker på overførselsindkomst. I følge Berlingske Business var Sydhavnen et sted hvor ”taxachaufførerne ikke turde køre ud efter mørkets frembrud”. Nu er havnen blevet mål for kapitalisternes kærlighed. En kærlighed der i følge Politikens storby-safari betyder borgerlig konformitet med døden til følge.
Over for Islands Brygge langs Sluseholmen for fødderne af de moderne højhuse ligger endnu en række små røde fiskerhytter. Arkitekten der har tegnet byggeriet på Sluseholmen, har selv sagt at hytterne skal bevares.
Det virker til at Teglholmen helt skal blive til et boligområde.
Enghave Brygge omkring kraftværket kan umuligt være brugbar til meget andet end kraftværk og småindustri. Der bor nogle rundt omkring på holmen, men det bliver nok ikke et beboelseskvarter så længe værket fungerer.
Sådan gik der er en søndag med det nede i Sydhavnen. Jeg tror desværre ikke de stopper byggeriet og udviklingen fordi jeg synes at gammelt lort og forfald er smukt. Derfor må jeg nok skynde mig at tage en masse billeder af det.
Og Olsenbanden? Faktisk fandt jeg jo spor.
Kilder: