Ole Wæver og de der anklager om racisme

24.05.2020 | politik

På den ene eller anden måde faldt jeg over denne artikel på uniavisen: Verdenskendt fredsforsker anklaget for racisme. Fredsforskeren er Ole Wæver. Han er verdenskendt som en af opfinderne af begrebet sikkerhedsliggørelse. Det går ud på at et givet emne kan blive fremtstillet som afgørende for en stats overlevelse - altså i en politisk sammenhæng/for at vinde i politisk sammenhæng. Feks. budskabet "Hvis vi ikke stopper strømmen af flygtninge, vil Danmark om x antal år være et muslimsk land". Det man gerne vil opnå her, er at slippe af med flygtninge. Metoden er at fremstillen sin agenda som det bedste for nationens sikkerhed.

Anklagerne

Nuvel. I denne artikel (fra Security Dialogue) argumenterer Alison Howell og Melanie Ricther-Montpetit for at sikkerhedsliggørelse i bund og grund er racisistisk.

Forsvaret

I samme tidsskrift forsvarer Wæver og Buzan sig overfor anklagerne. Derudover har de skrevet et 90-siders forsvar der kan findes her, på KU's hjemmeside. I svaret stilles følgende punkter op som kritik rettet mod anklagerne:

• Skyld gennem referencer: Wæver bruger i sine artikler kendte filosoffer som Arendt, Schmitt, Hobbes, Durkheim og Foucault. Dengang de levede og fungerede, var verden betydeligt mere racistisk. Wæver mener ikke at man kan putte denne racisme over på hans tekster bare fordi han citerer disse filosoffer eller bruger deres ideer. Hvis man kunne det, ville vi jo ikke kunne bruge nogle ideer fra det meste af det tyvende århundrede (mindst op til anden verdenskrig). Derudover er de nævnte filosoffer også dømt racistiske i tidligere tekster udgivet af anklagerne. Altså har anklagerne eneret til det racistiske fortolkningsspørgsmål.
• Citationsfejl: Anklagerne citerer ud af kontekst. Altså det man kalder cherry picking: De vælger de citater der passer bedst til deres agenda, og tolker ud fra citatet alene. Altså uden at se på resten af teksten dette er i.
• Falske argumenter: Enten bygget på falske præmisser. Eller bygget på dårlig logik.
• Og listen fortsætter ...

Konsekvenser

Ole Wæver er i en kattepine. Det at han går til modangreb, gør at højrefløjen får skyts mod venstrefløjen fordi de nu kan generalisere alle feminister og anti-racister, tjek feks. dette indlæg af Eva Selsing. På den anden side. Hvis han valgte ikke at gå til modangreb, ville han stå dårligt i diverse forskerkredse rundt omkring i verden. Anklagen er jo udgivet i et verdenskendt tidsskrift.

Begrebet "racist" bliver udvandet af den her slags. Hvis begrebet er op til fri tolkning, kan man jo bare kalde alle dem man ikke kan lide, for racister. Det mister totalt sin mening. Og egentlige racister får nemmere ved at være racistiske fordi vi ikke kan skelne deres racisme fra alle andres.

Det at Ole Wæver er hvid og højt stillet, gør at han står dårligere til at forsvare sig selv. Altså han kommer til at fremstå for priviligeret til at udtale sig om den slags. Det kan man bruge på ham som en én-sætnings-kritik mod det 90 siders lange svar han har givet. Derudover har minoritetsgrupperinger (eller identitetsgrupperinger) som feminister den fordel at de kan flytte kritik givet mod tekster eller personer over på hele grupperingen. Altså kritik rettet mod anklagen her bliver til kritik rettet mod feminismen eller hele kvindekønnet på een gang. Fra Information og artiklen "Hannah Arendt var racist. Ole Wæver er racist. Måske er alt, vi ved, bare racistisk":

Det er vist ikke videre heldigt, det her.