Per Aage Brandts digt (så inderligt) samt et uden titel

21.06.2020 | digte

Endnu et Per Aage Brandt-digt. Denne gang med titlen "(så inderligt)". Det er fra samlingen Verjmeldinger og herunder den del der hedder Yvonne.

slet ingen ting, lad det hele bare være og stå og falde med et eller andet, jeg åbnede entrédøren denne nat efter en mærkelig lyd, og hun faldt mig ind, naboen, udmattet, nøgen og stiv af syre, pas på mig, bad hun (så inderligt)

Ret så underspillet. Vi lader det stå som sådan. Altså som et fedt digt.

Da det er lidt kort, kommer her endnu et, men uden title. Dog fra samme samling og del, og dog med en historie. For ser du digtet er sådan her:

ak, græsset er fuldt af fjer, det er ifølge sprogfilosoffen genitivens blodige fødsel, her er stedet, hvor fuglen forsvandt, fuglens genitiv fjer, nogens spor og signatur, min elskedes kys, måske er hun forsvundet og har efterladt en sko, en fjer, et hårdt ekko og et ord, som ikke forsvinder, et lille s på min hud

I tidernes morgen gik jeg på HF hvorpå jeg fik startet et forfatterværksted med Frank. Frank er en fælles bekendt af Per Aage og mig. Men det stopper ikke her. I en time med Frank gjorde han opmærksom på en GAS-sætning i et af mine digte. En GAS-sætning er en sætning af typen genitiv adjektiv substantiv. De kan have tendens til at gøre et digt poetisk på en i overkanten måde. Måske er det bare noget man synes når man har lært at genkende dem. Typisk er det noget med

Osv. Men i digtet her bliver GAS-sætninger taget til næste niveau. Altså "genitivens blodige fødsel" - metasprogligt, check! Men læg så mærke til "fuglens genitiv fjer". Hvordan er det mon der bliver jongleret her med genitiver og deres i dette tilfælde underliggende funktion. Jeg ved ikke om det er en arbejdsskade fra min studeren af matematikkens adjektivsløse opførsel, men jeg er solgt. Og det til en kasse stanglakrids placeret lige under superlativets knitrende skægpragt.

Index Kommentarer Del