Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Jeg har et atomkraft-tema kørende for tiden. Måske fordi det er så varmt. Og det er endda mest et tilfælde. Jeg har lånt en bog om Tjernobyl. Og så så jeg filmen Dr. Strangelove af Kubrick forleden dag. Herfra dette klip:
Dr. Strangelove siger "nooo, sir" på et tidspunkt. Det har simpelthen sat sig fast. Lad os tage den fra begyndelsen: Vi er under den kolde krig. En skør amerikansk general igangsætter et atombombeangreb mod Rusland. Derefter afbryder han al forbindelse til omverdenen. Filmen er altså en vekslen mellem "The War Room" hvor USAs præsident (Peter Sellers) sammen med alle sine generaler forsøger at få situationen under kontrol. Den spidser til da han finder ud af at russerne har et "doomsday device" - en sikkerhedsforanstaltning der vil gøre jordkloden ubeboelig i 100 år i tilældet af at Rusland bliver ramt af bomben. Den anden side af denne vekslen foregår på basen den skøre general har belejret. Her prøver dennes sekretær (Sellers igen) at tale fornuft. Vekslen fortsætter indtil katastrofen vurderes uundgåelig, og her træder Dr. Strangelove (Peter Sellers igen) altså til med sin egen obskure form for damage control. Se den selv i klippet.
Filmen er et klenodie/mesterværk. Den bliver nok aldrig uaktuel. Al den tid der eksisterer krig, eksisterer alt det absurde krig medfører. Og vi er tilbage i skødet på Dr. Strangelove - læg selv mærke til hvor svært det er for officerstaben bag ham at holde masken. De bliver i det mindste reddet og gravet dybt ned i en bunker mens resten af verden går op i flammer og lider urandøden. Og det at de bliver reddet, betyder at det er dem der genskaber samfundet med alt den absurde magtliderlighed sådan et ikke fungerer uden. Grinagtigt! Se filmen.
Index
Kommentarer
Del
Terminus
