Jeg roder med nogle ideer til et techno/dubstep-nummer. Når jeg gør den slags, søger jeg efter inspiration til den slags. Når jeg gør det, drøner jeg gamle numre igennem for at finde detaljer jeg kan bruge (stjæle). Og sådan kom jeg selvfølgeligt i tanke om The Prodigy klassikeren Smack my Bitch Up. Jeg har også nogle ideer til en musikvideo. Videoen til Smack my Bitch Up har forlængst opnået kultstatus. Så måske inspiration der. Den er bare ret svær at finde, den indeholder eksplicitte sexscener, narkoscener og vold. Youtube har kun dette remake at byde på
Som vist er både mere voldelig og narkotisk end originalen. Jeg kan meget godt lide begge. Originalen er fra dengang Trainspotting var på biografplakaterne. I begge musikvideoer følger vi en person (i førsteperson ligesom i Doom) på en god omgang bytur. Kokain på ghettoblasteren, ned i et par nikesneakers og en potent omgang nihilisme. Og så ud ad døren, ned i en eller anden bunke lort, speederen gennem vogngulvet, Morrisen ned gennem Londons bargader, ud at ødelægge hele verden for sig og alle andre. Klassisk bytur. Jeg er vild med den måde hovedpersonen betaler pusheren på i den nye version. Efter et par flasker whiskey, et skud heroin og et par liter champagne hældt ud over forskellige forudrettede kvinder, ser det ud til at den plan begge hovedpersoner havde lagt for aftenen, lykkedes. Hvad end den så er. Begge videoer har et twist, den nyes dog noget sværere at gennemskue.
Jeg kan huske at vi hørte Prodigy-albummet The Fat of the Land på de der kompaktanlæg man havde dengang. Jo mere bas, jo bedre anlæg. Jeg tror de fleste havde en bass-boost-knap. Så kunne man sidde i sine baggypants og klapre tænder og glo på et glas vand med ringe i overfladen der vandrede hen over en bordplade for til sidst at falde ned på gulvet. Eller ned i en lavalampe. Senere fik vi også discolys og spejlkugler.
Videoen, originalen, har åbenbart vundet en eller anden pris. Samtidig er den for kontroversiel til at blive vist for nogen som helst der kan komme i kontakt med børn. Eller kristendom. Dengang der var noget der hed MTV, blev videoer som denne kun vist efter midnat.