Et sidste par Per Aage Brandt digte fra samlingen Vejrmeldinger
21.09.2020 | digte
Her et sidste par digte fra Per Aage Brandts samling En flue i en dråber rav. Sidste par fordi En flue i en dråbe rav er en del af den overordnede samling Vejrmeldinger. Og hermed afsluttes kvintetten fra min side.
Vi slutter næsten hvor vi startede, med stormen i vejret:
natligt uvejr, faktisk hagler det, korn som glaskugler og stier og stræder sejler, træerne bøjer sig for højere magter, de folk, der har nervesystemer, holder dem for sig selv og lytter ikke til deres nødsignaler, ingen tror, at tordenen vil blive f.eks. jordskælv, alligevel stirrer vi ud i mørket og venter os det værste, i en eller anden forstand, vi ved ikke hvilken
Og så denne afslutningsagtige ballade:
asfalten smelter i eftermiddagsheden, hundene vakler omkring med tungen mod hades, de gamle stirrer udtryksløst fra deres bænke, jeg har købt brød og vin på markedet og slæber mig hjemad med min slidte sæk og hovedet tungt af hölderlin, for hvem tiden blev lang, hvortil digter i en tid som hans med de lukkede skodder, de lange veje
For fedt! Og for ikke at tale om:
man opdager, at man er blevet snydt, man skynder sig tilbage, finder butikken lukket, ejeren emigreret, fristen for klager udløbet: magt er hastighed, idet den mægtige er hurtig, den afmægtige langsom, deri består magten, imidlertid er også tanken langsom, dvs. ret magtesløs, og magten tilsvarende tankeløs (dromologi)
Magt er tankeløst og omvendt. Jeg kan kun anbefale at du drøner på elløbehjulet på biblioteket og låner hele samlingen Vejrmeldinger.