Jeg stødte på en artikel om Amazon vs. Vestager på Information. Vestager starter en retsproces mod Amazon, som der står i artiklen:
Fordi Amazon tvinger alle sælgere til at dele al data, får giganten en konkurrencefordel. Den ved alt om alle kunder: Hvad de køber, hvor de bor, hvad de kigger på. Men det gør småsælgerne ikke. Amazon bruger dataene til at promovere egne varer, og det er ulovligt, mener EU-Kommissionen. Amazon nægter, og nu begynder en retsproces.Ejeren af Amazon, Jeff Bezos, er verdens rigeste mand. Og det er han selvfølgeligt fordi han har adgang til de her mængder data samtidig med at han sælger alverdens lort. Denne brug af data til at brugerrette reklamer gør at eksisterende produkter sælger. Og der er altså ingen grund til at udvikle nye, altså en form for konservativ kapitalisme. Er der andre former?
Amazon omfatter efterhånden alt, de har betalingsservice, et aktionshus. De har endda en spilmotor. De er ikke specielt langt fra at have en hel infrastruktur. Gennem siden kan man finde elinstallatører, ladestationer til elbiler og hvad har vi. De har altså indgående kendskab til forbrug inden for stort set alt. Problemet er ikke bare regulering af monopol, problemet er den mængde magt Amazon har.
Ligesom andre af de her platforme er det næsten umuligt, hvis ikke umuligt, at konkurrere imod. Starter man en virksomhed i USA, er det nok svært at komme i gang uden at tilmelde sig Amazon.
Dette er et konstant problem med kapitalisme. Man kan regulere sig ud af det, der er bare ikke særligt meget lovgivning vedrørende tech-virksomheder. Slet ikke i USA. Og den eneste der prøver at gøre noget ved problemet, ser ud til at være Vestager.