Æbletræerne findes

20.05.2015 | foto

Overskriften, hvis der i dén i stedet stod "abrikostræerne", er selvfølgelig stjålet. Og med tyveriet følger et system der også er stjålet. På den måde bliver overskriften lige så gammel som den italienske matematikker Fibonacci. Fibonacci-tal er en følge af tal hvori hvert element er summen af de to foregående elementer startende fra følgens tal med indeks tre (indeks er det nummer i rækken tallet har), altså: 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21... Fra det tredje element, altså det andet et-tal, starter Inger Christensens digtsamling Alfabet i antal linjer. Linjerne vokser i antal per digt-stykke i overensstemmelse med Fibonacci-følgen.
En talfølge starter normalt ved indeks 1, en sådan følge kan feks. være en række tal: 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128... hvor elementet med indeks 3 så er 8, elementet med indeks 5 er 32, og elementet med indeks 1 er 2. Generelt betegnes sådan en talfølge sådan her: {a_n}^∞_{n = 1} hvor a_n kan skrives som 2ⁿ med n ∈ ℕ, og dermed er aⁿ ∈ ℕ, i eksemplet. Den generelle version ovenfor starter ved element nummer et (n = 1) og indeholder givetvis uendeligt mange elementer der kan gennemløbes; ∞ betyder uendeligt. Måske kan det forstås som en uendelig, nummereret indkøbsseddel.
Alfabet starter ved det tredje element i Fibonacci-rækken, tallet 1, digtsamlingen slutter ved element nummer 13 hvilket så er 15 i virkeligheden (hvilket ikke er så vigtigt). Hvert indeks indeholder i Alfabet et antal linjer svarende til Fibonacci-rækken, det vil sige at det sidste indeks, nummer 13, består af 377 linjer. For at få dem klemt ind på papiret benytter Inger sig af nogle lyriske friheder, en linje i lyrik kaldes et vers, og længden af et vers afhænger ikke af sidebredden, men istedet af flere andre faktorer. Ydermere tilføjes i Alfabet et bogstav til hvert indeks, nummer 1 er "a", nummer 5 er "e" osv. To elementer fra Fibonacci-rækken kan med tilnærmelse omskrives til det gyldne snit der jo har med naturen og blomster og den slags at gøre. Ved at indlemme alfabetet i Fibonacci-rækken bliver den en forklaringsmodel da den så kan beskrive det meste, både sprogligt og matematisk – måske som en model for alting. Altså er Alfabet en forening eller en kamp mellem sprog og matematik, det abstrakte og det konkrete – digtene på tværs af indeks handler nemlig om alt fra atombomber til kærlighed.
Se, hvor meget der er kommet ud af lidt perspektivering og en overskrift!

Inger Christensen er hermed til en side, og jeg vil nok anbefale andre at undlade at bruge min analyse i en danskopgave. I stedet vil jeg skrive om æbletræer. Det elsker de i danskfaget, og bemærk samtidig hvor kompleks min overskrift snart bliver!
Jeg tror ikke æbletræer har en talfølge der kan beskrive dem, tilgengæld optræder et æbletræ nærmest som omdrejningspunkt i intet mindre end syndefaldsmyten. Den foregår nogenlunde sådan her: Adam og Eva er skabt i Edens have (vi springer det med ribbenet over). I denne have har de evigt liv, de skal ikke lave noget og har ingen skam. Det eneste de ikke må røre, er frugterne fra kundskabens (æble)træ. Desværre er Eva den mindre viljestærke af de to, og en slange, der bor i kundskabens træ, lokker Eva til at spise et af æblerne. Jeg kan ikke huske præcist hvad der så sker, om Eva videre lokker Adam eller hvad. I hvert fald bliver de alle tre smidt ud af Edens have. Slangen, Eva og Adam skal som straf hhv. krybe langs jorden og æde støv, føde børn i smerte og arbejde for at overleve. Da Adam og Eva ikke længere er i haven, har de ikke længere evigt liv, derudover kan de nu føle skam.

Historien er, sand eller ej, på mange måder kernen i det at vokse op som menneske. Som børn lever vi et liv i frihed og uden ansvar, men i det øjeblik vi når puberteten, begynder vi at opleve skam, begær, og vi bliver fødedygtige. Alt dette kan med syndefaldet som skabelon koges ned til en bid af et æble – den forbudte frugt. På den måde er noget konkret som et æbletræ blevet til et symbol.

En del af det at skrive og læse alle slags tekster er at have øje for detaljer. De er der af en grund, de bliver nødt til at være velovervejede, hver evigt eneste detalje gør, ellers bliver det man skriver eller læser, noget rod. En forfatter kan ikke forlange af læseren at denne skal kunne skelne mellem relevante og ligegyldige detaljer. Med det for øje så overvej at hver gang der optræder et æbletræ i fiktion, har træet og dermed historien sikkert forbindelse til syndefaldsmyten. Kors i helvede!

Som om alt dette ikke er nok, så er æbletræerne nu i flor. Det er der sikkert mere forskellig symbolik knyttet til – tænk forår og sådan noget. Æbletræer får æbler i efteråret hvilket der sikkert er endnu mere symbolik forbundet med. Og til sidst er her nedenfor en nisse, han er blevet helt bleg og affældig af al den symbolik. Sådan kan det gå.

Index Kommentarer Del