Lillejuleaften 2020

23.12.2020 | højtid

Lillejuleaften i aften. Som vi skal fejre. Med risengrød, gløg og mundbind i én stor sammenkog. Vi KAN komme i kirke. Men de anbefaler at vi ikke gør det. Jeg læste i en artikel på Information: forfatteren sidestiller det at gå i kirke med andre kulturelle ting som feks. at gå i biffen, teatret, kunstudstillinger eller lignende. Eller gå til badminton. Eller min elskede øver. Jeg giver forfatteren ret. Mere end ret. Det at gå i kirke er kun kulturelt for dem der i et eller andet omfang bekender sig til en tro. Juleaften er jo alligevel også bare en dag skabt for at vi kan give hinanden gaver. Fyld kirkerne op med hjemløse der mangler steder at være i julen pga. covid-restriktioner. Og lad os i stedet synge hjemme i stuerne "Velkommen igen guds engle små":

1 Velkommen igen, Guds engle små, fra høje Himmel-sale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale. 2 Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I, derpå tør nok vi lide; o, ganger dog ej vor dør forbi, os volder ej den kvide! 3 Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde; er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde. 4 Med venlige øjne himmelblå, i vugger og i senge, vi puslinger har i hver en vrå, som blomster gro i enge; o, synger for dem, som lærker slå, som hørt de har ej længe! 5 Så drømme de sødt om Betlehem, og er det end forblommet, de drømme dog sandt om barnets hjem, som lå i krybberummet, de drømme, de lege jul med dem, hvis sang de har fornummet. 6 Da vågne de mildt i morgengry og tælle mer ej timer, da høre vi julesang på ny, som sig med hjertet rimer, da klinger det sødt i højen sky, når juleklokken kimer. 7 Da vandre Guds engle op og ned på salmens tonestige, da byder vor Herre selv Guds fred til dem, den efterhige; da åbner sig Himlens borgeled, da kommer ret Guds rige. 8 O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges. Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg vender tilbage til de her salmer hver jul. Der bliver smurt tykt på. På den anden side er de meget hyggelige. Derudover så jeg en dokumentar engang i en geografitime. Heri hævdede de at det der adskilte homo sapiens fra neandertalerne, og det der altså var årsag til førstnævntes dominans, var ikke hjernekapacitet eller kropsstyrke. Det var i stedet homo sapiens evne til at gøre kulturelle ting. Feks. synge, danse, fortælle historier og den slags. Altså det er disse ting der hæver os som mennesker over andre dyr. Så bare det at synge et eller andet sammen må være et minimum hvis ikke vi vil overhales af en eller anden race. Feks. krager. På den anden side? Jeg er ikke religiøs.

Jeg så filmen Ditte og Louise i går. Den er sjov, selvom den virker mig en smule polariserende. På tværs af køn. Men der var denne sang i filmen:

Det er sådan en sang jeg godt kunne finde på at stjæle lidt fra og lave noget selv. Der er et sejt orgel i (meget juleagtigt), derudover kører den i en 6/8 taktart hvor lilletrommeslaget lander på 3. Ret specielt på en fed måde.

Og sådan blev det lillejuleaften. Pas på hinanden derude!

Index Kommentarer Del