Johannes V. Jensens digt Paa Memphis Station

25.12.2020 | digte

Johannes V. Jensens klassiske digt "Paa Memphis Station" fra 1903:

Halvt vaagen og halvt blundende slået af en klam Virkelighed, men endnu borte i en indre Gus af danaidiske Drømme staar jeg og hakker Tænder paa Memphis Station, Tennessee. Det regner. Natten er saa øde og udslukt og Regnen hudfletter Jorden med en vidløs, dunkel Energi. Alting er klægt og uigennemtrængeligt. Hvorfor holder Toget her Time efter Time? Hvorfor er min Skæbne gaaet i staa her? Skal jeg flygte fra Regnen og Aandsfortærelsen i Danmark, Indien og Japan for at regne inde og raadne i Memphis, Tennessee, U.S.A.? Og nu dages det. Lyset siver glædesløst ind over dette vaade Fængsel. Dagen blotter ubarmhjertigt de kolde Skinner og al den sorte Søle Ventesalen med Chokoladeautomat, Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper Dagen griner igennem med spyende Tagrender og et evigt Gitter af Regn, Regn, siger jeg fra Himmel og til Jord. Hvor Verden er døv og uflyttelig, hvor Skaberen er talentløs! Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse! Stille! Se hvor Maskinen, den vældige Tingest, staar rolig og syder og hyller sig i Røg, den er taalmodig. Tænd piben paa fastende liv, forband Gud og svælg din Smærte! Gaa så dog hen og bliv i Memphis! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt Regnvejr, og din Skæbne var altid at hænge forsinket i en eller anden miserabel Ventesal - Bliv i Memphis, Tennessee! For inde i et af disse plakathujende Huse venter Lykken dig, Lykken, hvis du blot kan æde din Utaalmodighed - også her sover en rund ung Jomfru med Øret begravet i sit Haar, hun vil komme dig i møde en fin dag på Gaden som en bølge af Vellugt med en Mine som om hun kendte dig. Er det ikke Foraar? Falder Regnen ikke frodigt? Lyder den ikke som en forelsket Mumlen, en lang dæmpet Kærlighedspassiar Mund mod Mund mellem Regnen og Jorden? Dagen gryede saa sorgfuldt, men se nu lyser Regnfaldet! Under du ikke Dagen dens Kampret? Det er dog nu lyst. Og der slaar Muldlugt ind mellem Perronens rustne Jærnstivere blandet med Regnstøvets ramme Aande - en Foraarsanelse - er det ikke trøstigt? Og se nu, se hvor Mississipi i sin seng af oversvømmede Skove vaagner mod Dagen! Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning! Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler! Se hvor den fører en uhyre Hjuldamper i sin Syndflodsfavn som en Danser, der er herre paa Gulvet! Se de sunkne Næs - Oh hvilken urmægtig Ro over Landskabet af druknede Skove! Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys og vandrer rundt under de svangre Skyer! Fat dig også du, Uforsonlige! Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden? Forholder du Jorden din arme Taknemlighed? Hvad vil du da med dit Elskerhjærte? Fat dig og bliv i Memphis, Meld dig som Borger paa Torvet, gaa ind og livsassurer dig imellem de andre, betal din Præmie af Lumpenhed, at de kan vide sig sikre for dig, og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen. Gør kur til hin Jomfru med Roser og Guldring og start et Savskæreri som andre Mennesker. Hank rolig op i Gummistøvlerne … Se dig ud, smøg din vise Pibe i sphinxforladte Memphis … Ah, der kommer det elendige Godstog, som vi har ventet paa i seks Timer. Det kommer langsomt ind - med knuste Sider, det pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul, og de sprængte Ruf drypper af Jord og Slam. Men paa Tenderen mellem Kullene ligger fire Skikkelser dækket af blodvaade Frakker. Da pruster vor store Ekspresmaskine, gaar lidt frem og standser dybt sukkende og staar færdig til Spring. Sporet er frit. Og vi rejser videre gennem de oversvømmede Skove under regnens gabende Sluser.

Digtet er et prosadigt eller et episk digt. Det er skrevet under Jensens jordomrejse hvor han blandt andet var i USA. Her var han nødt til at overnatte på den lille stationsby digtet handler om.

I digtet er order "danaidiske drømme". Danaiderne var døtre af sagnkongen Danaos. De dræbte deres mænd og måtte som straf fylde et bundløst kar med vand.

Der er masser af regn i digtet. Denne bliver til en syndflod. Og skaberen talentløs. I sphinxforladte Memphis, Tenessee. Sådan.

Index Kommentarer Del