Mit nummer Okay

26.08.2021 | musik

Okay. Mit nye nummer Okay. Jeg tror at enten får titlen mig til at tænke på Tessas nummer Okay. Eller også har jeg opkaldt nummeret efter Tessas nummer Okay. Var der ikke også en X-factor-deltager der lavede et nummer der hedder Okay? Jeg kan ikke helt gennemskue det. Endnu et nummer der hedder Okay.

Det har taget ret lang tid at lave det her nummer. Det går ret stærkt, når musikken gør det, kan teksten godt ende med at blive lidt rap-agtig. Teksten var ikke så slem at skrive. Den er her:

**** Vers1 Kunst er ok det indre er ok, er kærlighed ok, er mindre **** Mellem1 Er kbh en fed by det er en glemt by glemt på den måde at vi tar hjem, by et hjem er en bænk vi sidder på, by to flasker vin og vi tar væk, by træerne visner og klirrer og en murer står og pisser og snøvler om en ny by vi stabler brosten for sten en for syg by et bornholmerur og et anker af bly **** Omk Det er ooookay At gå revolveramok i en støvsky Det er ooookay At gå ned som kvæg i en fordrukken by Det er ooookay Vi synger kærlighedsballader i pisgul morgengry Men i mit hjerte er en smerte, et betonfyldt flygel **** Vers2 Livet det er ok, det er succes, ok intet før du er nået dertil, ok **** Mellem2 En tåregasgranat i din woodwood-taske den Tesla fra din far, den sidste tømte vinflaske Er BMW en fed bil det er en rød bil i bussen lugter folk af armsved og skæve ben Vi nedskriver hele dit følelsesliv sælger det på bogmesse, superlativ Drikker os bohemestiv vi er alt det alle folk drømmer om at blive **** Omk **** Vers3 Vi køber et ok hus i Sydafrika og bestiller vores frugt hos Nemlig, cha, cha **** Solo **** Mellem3 Er du en gulddreng en kulturarvetager en mulddreng En af de autofiktive er du sulten, dreng en succesdreng Vi har vundet nu over en hjemløs vi har fået det hjem Vi har drømt om, du kan jo flytte til Falster og leve af SU **** Omk **** Omk

Det eneste jeg har ændret et par gange, er de der mærkelige vers. Akkordrundgangen er en hel historie for sig. Sidder du ned? Mellemstykket går

G#m - B - C# (B - Gdim7)

Det er en typisk rundgang der passer til en dorisk skala. Først prøvede jeg at skrive omkvædet i en form for mol-rundgang. Normalt vil jeg enten gerne have skæve taktarter, hvis ikke vil jeg gerne have et eksotiske toneleje. Her har vi 4/4. Jeg prøvede at fusionere ren mol med dorisk mol. Ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg prøvede en Frygisk #6. Lidt for svær at skrive melodi i. En ned fra den: Melodisk mol. Melodisk mol er en dorisk skala med en stor 7er. Rimeligt eksotisk. Alternativt er det en dur-skala med en lille terts. Ikke nær så eksotisk. Jeg endte med følgende:

G# - D#7 - Bmaj7#11 - C#7 (Bmaj7#11 - C#7)

Jeg er lidt stolt af Bmaj7#11. På en guitar inverterer man ofte akkorderne til højre og venstre. Alt efter hvad der lige passer. Feks. er det normalt at spille barré-akkorder på en guitar. Disse går tonika-kvint-oktav-terts. Totalt mærkeligt. Den tredje mode i Melodisk mol er en maj7-augmented. Altså med en forstørret kvint. Men det er også en Lydisk skala, bare med en forstørret kvint. Lydisk har en forstørret kvart. Hvis man konstruerer Bmaj7#11 så man spiller tonika-syvende-terts-#11 har man en maj7-akkord der passer oven i en Lydisk skala. Men den har ingen kvint. Så den passer også oveni en forstørret Lydisk skala. I denne video med Adam Neely diskuterer han The Tritone Ban. Der florerer en del rygter om at tretoners-intervaller var forbudte i middelalderen - de blev (og bliver måske stadig) kaldt djævelens interval. En helt formindsket arpeggio springer i halvanden tone for hvert skridt den tager. Altså i små tertser. Det betyder at hvert andet skridt er en tretone. Tretoner er disharmoniske. Hvilket kan gøre dem lidt svære at arbejde med. Men en Lydisk går lige præcis tre hele toner op til den forstørret kvart. Så #11 giver en tretone. Jeg har læst at man laver akkorder ved at stable tertser ovenpå hinanden. Hvis man tager en lille terts fra grundtonen har man en mol af en art. En lille terts igen giver en i hvert fald halvt formindsket mol (en tretone). Det kan man ikke gøre med dur-akkorder. Altså man kan ikke sige først en stor terts fra grundtonen, derefter en 2/3-dele af en lille terts ned til kvinten. Jeg tænker det er derfor der ikke eksisterer formindskede dur-akkorder. I stedet får de en stor kvart som altså også er en 11er. Jeg synes denne akkord er lettere at arbejde med end en augmented - også selvom den indeholder en tretone. Måske hænger det sammen med at #11 kommer til sidst i kæden af toner der spilles i akkorden.

I verset spilles der variationer over en G#m6-akkord. Denne har et stort sjette trin. Hvilket passer til doriske skalaer af forskellige slags. En mol terts har en tretone op til et stort sjette trin. Det begynder at blive devilish :-S. Introen og outroen er variation over Hendrix-akkorden. Det er en dominant7#9-akkord. Hvilket gør at den har både en dur-terts og en mol-terts. Hvis man blander den med feks. en melodisk mol har man en dur/mol-terts samt en dur/mol-syver.

Anyway, NOK om akkorder. Her er nummeret:

Okay

Jeg tænker der kommer en musikvideo.

Index Kommentarer Del