Så er det blevet anden søndag i advent. 2021. Jeg var til julefrokost i fredags. Og traditionen tro så jeg Die Hard dagen efter med tømmermænd. Welcome to the party, pal. Jeg har set den så mange gange at jeg ikke ved hvorfor jeg bliver ved. Desuden havde jeg forbavsende få tømmermænd alt taget i betragtning. Jeg mener: er en julefrokost ikke sådan en begivenhed hvor man skal vågne dagen efter med lidt færre tænder, lidt skævere næse, lidt mindre lever osv. Men alligevel eller netop derfor fandt jeg følgende logiske perle i filmen:
I wanted this to be professional, efficient, adult, cooperative. Not a lot to ask. Alas, your Mr. Takagi did not see it that way, so he won't be joining us for the rest of his life.
Vi er et sted i hele historien hvor selveste skurken Hans Gruber er ved at forklare en gruppe gidsler at der er "the easy way" eller "the hard way". McClain har selvfølgeligt sendt en død terrorist med nissehue og læbestift på trøjen med elevatoren - han ankommer i dét ovenstående citat slutter. Ho Ho Ho, og tyskere er effektive, men efter den omgang er de terrorister (østtyskere) altså en del mindre diplomatiske. Stockholmsyndromet indtræffer lidt senere i filmen (i hvert fald teoretisk) og bla bla bla.
Logik: under dialogen har de allerede skudt og myrdet Takagi. Vi kan prøve at formalisere ovenstående. We har at Takanaki (t) ikke vil gøre dem selskab resten af sit liv. Godt. Vi kan sige Hvis t lever, gør t dem ikke selskab. Lidt mere formelt:
Lever(t) ⇒ ¬Selskab(t)
Nu er det jo sådan med implikationer at hvis venstresiden er falsk, er hele implikationen altid sand. Som i tilfældet her. Gruber har i hvert fald ikke lovet for meget. Følgende er også altid sandt
Lever(t) ⇒ Selskab(t)
Lidt mindre formelt: hvis t lever, gør t dem selskab. Eller (mindre endnu):
so he will join us (and bring us plenty gold and love) for the rest of his life.
Hvilket både er mere kryptisk, men også mere spirituelt. Måske passer det bedre til julestemningen.
Noget der er lidt sværere at ræsonnere omkring, er hvorfor den film rangerer så højt på IMDB? OK. Den er patriotisk i 1988, dengang USA havde brug for at forstå at de var de gode og kommunisterne de onde. Den har elementer af kernefamilie og det der med at ægteskab og kærlighed sejrer til sidst. Den handler om en "working class hero" der bare gør sit arbejde uden at brokke sig. De små hjul der holder landet i gang og ikke stiller spørgsmåltegn ved klasseskel og mennesker med magt og rigdom. Den har det der med at flyvske teorier som feks. stockholmsyndromet er opfundet af virkelighedsfjerne akademikere. Og så er det helt tydeligt at de onde er onde der handler ondt. Og intet andet. Så man kan med ro i sindet føle velbehag når de bliver majet ned og lemlæstet. The good will prevail. For the rest of its life. Der er også det med at man kan se den uendeligt mange gange, og der vil stadig opstå nye detaljer man kan forholde sig til. Det er faktisk nok en af de fedeste film der er lavet.