Tredje advent i spidsborgerlighed

12.12.2021 | højtid

Så blev det tredje søndag i advent (tror jeg), tillykke med det. Nu til noget helt andet. Af en eller anden grund er Svend Brinkmann blevet en central person for mine advente. Han skrev i et opslag på fb om hvordan det kunne være fedt hvis vi behandlede filosofi med samme ivrighed som når vi snakker om covid. OK. Han skrev blandt andet følgende:

Jeg drømmer om en lærd offentlighed, hvor vi kunne diskutere: Hvornår bliver stoicismen den dominerende variant med dens nuværende vækstrate?

Jeg prøvede at være sjov med følgende kommentar:

Jeg har aldrig i mit liv (tror jeg) fået så mange svar på en fb-kommentar. Størstedelen af svarene var noget mundhuggeri mellem personer der enten synes det er forkert at blive vaccineret, eller der synes det er forkert ikke at blive vaccineret. Alverdens grafer og memes blev præsenteret. Den ene side var infantile, den anden dehumaniserende. I ved, klassisk fb-debat. Til sidst supplerede jeg med

Hvilket fik én til at skrive at nogle mente Hume racist, samt linkede til følgende artikel. De nogle er selvfølgeligt folk der er går op i identitetspolitik, ham der svarede er selvsagt ikke enige med dem.

Jeg burde nok svare på fb. Men jeg orker sgu ikke rigtigt. Alt hvad man skriver derinde blæser afsted i alle mulige mærkelige retninger og ender med at handle om om man er for eller imod covid-vaccination. I stedet kan jeg svare her. Måske linker jeg til siden her derinde. Måske ikke.

Altså. Jeg er ligeglad med hvem Hume var som person. Det interesserer mig lige så lidt som identitetspolitik. Han har været død længe. Er det ikke lige meget om han får en bygning opkaldt efter sig eller ej? Det er lige så meningsløst at angribe Hume på baggrund af noget identitetspolitisk som det er at forsvare Hume ved at angribe identitetspolitik. I stedet burde vi forholde os til induktionsproblemer og den slags.

Jeg ser kultur (blandet med dannelse) som vores evne til lege med abstraktioner og systemer vi selv har lavet. For nogle 1000 år siden opfandt vi et sprog - sikkert for at kunne bytte nødder eller advare andre om giftige bær eller lignende. Så systematiserede vi sproget med syntaks og semantik. Derefter var der nogle der begyndte at splitte det ad og rode rundt i det. Feks. “Ane lagde anemoner ...” - de fleste kan færdiggøre digtet selvom det i sig selv er meningsløst. På samme måde er det med induktionsproblemet. Hume har formuleret det (jeg er næsten sikker på det er ældre end ham). Han er kendt for versionen med sorte svaner, right? Nassim Taleb skriver et kendt essay over det. Der har været en kunstudstilling der handlede om hvide/sorte svaner og sorte krager. Osv. osv. Ideen er at vi mennesker gennem kultur og dannelse (og ikke mindst fantasi) kan lege med ret abstrakte begreber. Det giver kultur en progressiv natur da vi burde søge mod mere og mere avancerede dele af et givent system at lege med. Feks. bliver Halfdan træt af A på et tidspunkt og fortsætter videre med B, C, D, ... I musik burde det være sådan at når vi har spillet tilpas mange sange med en slags akkordrundgang, søger vi mod en anden. Måske afprøver andre taktarter osv.

Alle de svar der er under min oprindelige kommentar til SB, er kulturelt døde. De handler om hvem der har ret, hvem der er dumme. Eller hvem der behandler hvem dårligt. Sådan er det overalt på alle sociale medier. Man kan ikke hæve diskussionen til noget som helst niveau uden folk begynder at snakke om sig selv, danner grupper, bliver konforme, vil have at vide hvem man er som person, hvem man stemmer på osv. Folk vil skide på ideer, de vil have at vide om man er god eller ond. Er man en af dem. Enten har man ikke ret til at forholde sig til folk med en anden hudfarve eller andet køn end ens eget. Eller også er alt hvad der minder om identitetspolitik, ondt.

Jeg kom til at tænke på om det er en mekanisme der uundgåeligt vil opstå i et hvert socialt netværk. Jeg er også på reddit. For dem der ikke kender reddit, er det et sted ligesom facebook hvor man kan dele opslag der så kan kommenteres. På reddit er der en masse subs. De har et eller andet tema, feks. fotografi eller programmering. Jeg tager selv billeder. Jeg har prøvet at lægge dem op på picture-subben på reddit. Men alle mine forsøg på at dele billeder drukner i opslag taget ved en hospitalsseng med en overskrift a la "Er lige blevet opereret for kræft. Det hårdeste jeg har prøvet i mit liv". Nu er det ikke fordi man ikke må udvise menneskelig empati overfor et billede. Men den her slags empati er tom. Hvis man har det dårligt og gerne vil have nogle mennesker omkring sig, skal de mennesker nok være ens nære relationer. Ikke tilfældige mennesker på nettet. Hvis man gerne vil hjælpe andre mennesker i svære situationer, skal man måske overveje at blive besøgsven. Måske få et arbejde som frivillig på et hospital. Få arbejde i en Røde Kors-butik. Give en masse penge til en hjemløs. Hvad som helst andet end at kommentere tilfældige menneskers billeder på et socialt netværk.

Der burde ikke være en lettere måde at udvikle folk kulturelt end via internettet. Men det er ikke det der sker. Af en eller anden grund vil flertallet af os søge mod det dagligdags eller det følelsesmæssigt lette. Vi er mere interesserede i hvad folk stemmer, hvad de har fået til aftensmad eller deres familiebilleder, end vi er i at udvikle kultur og dannelse gennem leg med abstraktioner. Hvis noget er ulykkeligt, vil vi have det skåret ud i pap. Hvis ikke vi interesserer os for det nære, interesserer vi os for det konforme: at finde ud af hvem vi er i gruppe med, og hvem der er fjenden. Så vi kan sidde i vores gruppe og snakke om hvor ond og infantil fjenden er. Og ethvert forsøg på at bryde med normen på det sociale medie, som feks. SB leg med filosoffer, vil køre af sporet og ende i en sort/hvid-diskussion.

Jeg har en eller anden idé om at ovenstående scenarie eskalerer fordi det dagligdags er så dødsygt. Vi tror vi vil have det, men det er pisse kedeligt. Og så bliver vi sure. Det er derfor sociale netværk er som de er. Fordi folk er ved at kede sig ihjel. Måske kan mennesker ikke leve i den spidsborgerlighed der opstår på feks. fb. Måske er det bare sådan at mennesker virkeligt gerne vil leve i den spidsborgerlighed der opstår på fb.

Anyway: her er min 3 adventsgave til dig. En hypotese om at det ikke kan være anderledes på sociale medier. Nu vil jeg se Tangerine.

Index Kommentarer Del