De kommer i slutningen af hvert evigt eneste år. Du kender dem, right? Lister over ord der skal være forbudte i det nye år. Fyordsartikler. Du kan feks. læse Euromans version.
Opslag fra min fb: Jeg har en teori om at fyordsartikler får folk til at skifte de nævnte ord ud med andre ord der så bliver misbrugt. På den måde kan euroman (og lignende blade) skrive den samme artikel en gang om året. Altså denne genre er selvproducerende på en eller anden obskur måde. Læg dertil at fyordsartikler altid er skrevet i et lige lovligt friskfyrsagtigt sprog. Jeg kan næsten ikke holde dem ud. Jeg læser dem alligevel. Og den eneste måde vi kan komme dem til livs på, er ved enten at lade være med at tale/skrive overhovedet, eller ved konstant at udvikle vores sprog/ikke kopiere hvad andre skriver/siger. I sidstnævnte situation opfinder dem der skriver fyordsartikler/kopierer og retter til fra sidste års word-dokument, vel bare deres egne ord så de kan blive ved med at skrive deres lorteartikler. Det her er en lidelse/årligt psykisk knæk der ikke har nogen som helst udvej.
Uddybning: Fyordsartikler er sikkert ment som et opgør med mennesker der reproducerer andre når de skriver kommentarer eller er til julefrokost eller snakker sammen i et s-tog eller hvad ved jeg. Problemet er at der på en måde er to forskellige måder at være konform på:
Fyordsartikler prøver at flytte folk fra den positive kategori over i den negative ved at få alle deres læsere til at mene at de der ord er forkerte at bruge. Men så er vi jo lige vidt. Vi får forskellige lejre af småborgerlighed der alle tror de har fundet den rette version af småborgerligheden. Ville det ikke være bedre en gang for alle at forklare mennesker at sprog bliver røvsygt hvis vi ikke er kreative med det? Eller måske at det ikke er sproget i sig selv, men nok nærmere medløberadfærd der er pisse træls?