Julen er hjerternes fest, er den ikke? Jeg er ved at læse JP Müller - Sundhedsapostlen af Hans Bonde. Normalt er jeg ikke så meget for biografier. Jeg vil hellere læse om ideer. Men grunde gange 2: Denne bog handler om JP Mullers betydning for seksuel og kropslig frigørelse. JP Muller hævdes at have omtrent lige så stor betydning for det moderne gennembrud som feks. George Brandes. I hvert fald hvad angår krop og friluftsliv. Derudover er jeg i familie med JP. Han er bror til min oldefar. Jeg ved godt at det er lidt syret at læse om sig selv, på en måde. Men det forhold har altså været udslagsgivende for at jeg lånte bogen.
Anyway. Jeg fandt følgende citat i bogen, skrevet af Rousseaus:
Er ikke den sande kærlighed det kyskeste af alle Baand. Er Er ikke selve Kærligheden baade den reneste og den herligste Drift i vor Natur?
Citatet har hverken noget med bogens hypoteser eller med JP at gøre. Men det er da lidt interessant? Jeg hørte for lidt siden i et radioprogram en snakke om at kærligheden nu om dage har trænge kår. Altså der er dybest set ikke brug for den. Dengang på JP's tid var der en grund til at blive gift: så kunne manden arbejde og kvinden passe huset. På den måde kan kærlighed være det at danne rammerne for en god familie. Man kan selvfølgeligt stadig nu om dage have kærlighed til sine børn, sin familie og lignende. Spørgsmålet er om det er kærlighed, eller om man bare tvinger sig selv til at rumme sine børn uanset hvad - for på den måde er lære dem om menneskelig empati. Men at møde en man kan være i et gensidigt kærlighedsforhold til, kan være svært. Der er en masse nuancer. Hvis man søger en man kan have det rart med og snakke med en masse, hvorfor så ikke bare flytte sammen med en ven/veninde? God sex? Find en bolleven. Man kan have et ønske om at lave en god og kærlig familie sammen. Men hvad så når ungerne flytter hjemmefra? Man kan finde sammen med en man har en masse tilfælles med. Men begynder det man har tilfælles, så ikke på et tidspunkt at overskygge kærligheden?
Find gerne selv på flere nuancer. Min pointe er at kærlighed på en måde er et lidt tomt begreb. Det lyder flot. Men det er måske lidt for abstrakt. Jeg overværede en diskussion for ikke så lang tid siden. Den handlede om et digt hvori hjerte rimede på smerte. Det rim er en af de mest klassiske klicheer indenfor digtning. Man skal helst digte konkret. Hjerte/smerte er ikke konkret. Man skal også være kreativ i yderste potens for at skrive et godt digt om bristet kærlighed. Den slags har ALLE prøvet at skrive. Derudover skal man være sproglig bevidst for at skrive et godt digt. Det er man selvsagt ikke hvis man ubevidst bruger løs af diverse klicheer.
Tilbage til det med det konkrete. Måske er det på samme måde med forhold: der skal være noget konkret at basere det på. Hvis man jagter kærlighed uden at vide hvad det konkret er (hvilket ingen ved, spørg feks. en der snakker meget om kærlighed, hvad det er), ender man så nogensinde op med noget som helst? Så med hensyn til citatet. Ren kærlighed er et tomt begreb. Hvis man søger kyskhed på baggrund af et tomt begreb, hvor havner man så?
Lille juleaften er hjerternes og smerternes aften. Hvis du har noget kærlighed i overskud du alligevel ikke ved hvad er, kan du så ikke bytte det til nogle penge og købe Hus Forbi? Og ellers glædeligste smerternes fest, mit hjertes hest!