Jeg fandt et juledigt af Ragnhild Jensen i Samsø Posten. Hun udgav angiveligt digte i SP i 1950erne og 1960erne. Jeg bed lige mærke i første vers/strofe/hvad-det-nu-hedder:
Snart fra alle kirker kimes ind vor julefest og i længsel alle venter på den store julegæst men når julenattens stilhed sænker sig over os sig ned vil gud vor bøn opstige: send til hele verden fred
Digtet er måske lidt skingert. Men der er nogle lidt underlige detaljer ved det jeg godt kan lide. Først og fremmest er der linjedelingerne "ind/vor" og "den/store". De gør at "vor julefest" samt "store julegæst" har næsten lige mange stavelser. Rytmen er ikke den samme de to linjer imellem, hvilket ødelægger deres sammenhæng lidt. Altså vi har tryk i første: "vor 'julefest". I anden har vi "'store 'julegæst". Jeg kan ikke helt greje hvor meget tryk der er på trykket i "store". Men hvorfor ikke bare skrive "vores" i første? Jeg ved ikke hvorfor, men opstillingen giver en effekt der minder mig lidt om JVJs digt Cecil. På en eller anden måde.
Linjen "sænker sig over os sig ned" lyder mærkværdig. Enten er det en skrivefejl fra avisens side - der skulle muligvis stå "over os OG ned". Eller også er "sig" presset lidt bevidstløst ind i linjen fordi forfatteren har tænkt noget i stil med at i digte hedder det altid "sænker sig ned".
Sidst er der "vil gud vor bøn opstige". Igen muligvis en skrivefejl. I stedet for "vil" skulle der måske stå "til": "til gud vor bøn opstige". Som skrevet står lugter linjen lidt af en implikation. Altså hvis gud vil, vil deres bøn opstige til ham. Hvilket jeg ikke er sikker på giver specielt meget mening. I så fald skal man jo bede til gud igen efter man har fået lov ved at bede om at bede. Eller man skal bede og håbe på at gud vil bedes til. Måske kan man digte lidt videre på den sag:
hvis gud vil lade vores bøn opstige, vil gud så efterfølgende høre, vil du: send til hele verden fred
Stor tak til Ragnhild for det digt, i hvert fald!