Jeg var lige i lidl for at hente fuglefrø til kragerne. Og så kom jeg sgu i tanke om noget. Fuglefrøsindustrien. Det er selvfølgeligt en industri. På en måde håber jeg at fuglefrø er overskud. Jeg køber solsikkefrø. Altså de bliver dyrket et eller andet sted. I Tyskland. Involverer denne dyrkning feks. fugleskræmsler til at holde fugle væk? Hvis ja, er mine krager jo priviligerede. De æder alle de frø fuglene i Tyskland skulle æde.
Derudover er der forurening. Transport. Bliver solsikke-planterne sprøjtede? Skaber fuglefrøsdyrkning i virkeligheden dårligere forhold for landets egne fugle?
Industrien er cirkulær (som alle andre industrier): produktionen bliver beskyttet så den kan blive solgt så fuglene kan få noget at æde. Det kræver markarealer hvor der ellers kunne være skov med alt det fuglene burde æde. Til sidst er den eneste måde fuglene kan få noget at æde på, den at jeg køber noget til dem. Krager er ret kloge, de lærer hurtigt at komme når de ser mig. Og de lærer at jeg har mad. På den måde bliver de indoktrinerede i det her system. De lærer at mad er noget jeg kommer med. Jeg lærer at fuglemad er noget man køber i lidl. Osv.
Måske er det her sådan en tankerække man aldrig skulle have startet.