Jeg fandt Ursula Andkjær Olsens "Samlede digte (2000-2010)" i mit nu lokale antikvariat. I den er der samlingen "Lulus sange og taler". Og i den fandt jeg så dette ret fede (og mystiske) digt, er du klar:
Fillipinergraven er så dyb, og tænk på alle de melankol- ske fisk som ville eksplodere af mangel på ydre tryk når de blev slynget op til overfladen, og tænk at de nederste har mistet synsevnen pga. mørket ligesom andre har mistet talegaverne. Og dybden består kun af det samme gentaget i gennemsigtige etager. Det elucidables synlige modalitet er smidigt forbundet med det inelucidables, men måske irreversibelt, og hvis jeg skulle være forblevet klar, skulle jeg sikkert have druknet mig den dag jeg blev født
Det elucidables synglige modalitet er nok den mest abstrakte GAS-sætning jeg har set (i hvert fald længe). Fedt digt!