Jeg var inde at læse digte op på Gyldendals i går eller forgårs. Til noget Hvedekornsoplæsning. Nuvel. Lars der står for arrangementet, læste nogle nyfundne Inger Christensen-digte (tidligere forsvundne, men nogle af de første IC-digte) op. Altså man har fundet nogle aldrig udgivne digte af hendes. Dem har man så udgivet. Det fik mig straks til at tænke på hendes digt "Hvad er min døde sprukne krop?" fra samlingen Lys:
Hvad er min døde sprukne krop? Myrer i sne har intet at gøre. Nej digt digt digt er min krop. Jeg skriver det her: hvad er min krop? Og myrerne flytter mig planløst, bort, ord efter ord, bort.
Jeg er og har altid været totalt vild med det digt. Så nu er det her. Der er sikkert rigeligt med forskellige måder at tolke det på. Men jeg har altid forestillet mig at myrer i sne er bogstaver på hvidt papir. Resten er op til dig. Smukt i hvert fald.