Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Sidste år på et tidspunkt lavede jeg en ny version af Fake Funk. Traditionen tro skal den vel udgives på DistroKid. Så jeg har opfrisket den tidligere version. Så her er en ny version: DistroKid/Hyperfollow. Jeg har rapporteret problemet der er med spotify-linket og uBlock. Enten tryk "proceed". Eller også følg linket her: Spotify/Pressem.
Nok om det. Som beskrevet tidligere: sangen er fra HG-dagene. Den originale version kan høres her:
Hvad er der så galt med den? Der var et interview med Malk de koijn hvor Tue Track sagde at forsimplede tekster var at snakke ned til lytteren. Jeg kan helt vildt godt lide den udtalelse. Hvilket præcist er det mit gamle nummer gør. Det fortæller lytteren hvad der er galt med et andet menneske/en gruppe mennesker. Moraliserende. Snakker ned til fordi fortælleren har ret. Ret til at være sur på en gruppe mennesker. Hvilket jo bare er kedeligt. Men der skal ikke så meget til at ændre det, vel?
Der var en periode hvor jeg konstant fik opslag med Inspirational Quotes på fb. Jeg hader dem. De er forsimplede. De prøver at forsimple spørgsmål der aldrig må forsimples - komplicerede ting. Hvordan man får et godt liv. Hvordan man er et godt menneske. Hvordan man elsker. Hvordan man har noget med et andet menneske der gør alt andet ligegyldigt. Hvordan man mister det igen. Hvordan man læser en bog og glemmer resten af verden. Hvordan man knepper, græder, kysser, hader, bliver flov, føler sig udenfor, bliver bange, føler total lykke. Alt det der vælter op og ned i en. Alt det skal koges ned til ligegyldige abstraktioner og sætninger man så hvad? Kan leve sit liv efter? Det er bare dumt. Men når man skriver en sang på den her måde:
Hey you Where is my guitar Hey you Do you think you've gone too far Hey you Don't want to talk about sexism Hey you Lets fight them then pressem Lets go To a city called identity Lets talk About them and us And right or wrong You Do you even know the truth Do you even care that you Are not us You Who don't belong Neither them or us Simply dangerous Hey you If you ever rejected me Hey you If you ever disrespected me Thank you Because every time I win I remember you Now who's the fool And who's the king You Do you even know the truth Do you even care that you Are not us You Who don't belong Neither them or us Simply dangerous Hey you Just say what you feel It is not being rude It is being real Hey you Do not question my reality For every person there's a truth And a journey to seek conformity You Do you even know the truth Do you even care that you Are not us You Who don't belong Neither them or us Simply dangerous You Do you even know the truth Do you even care that you Are not us You Who don't belong Neither them or us Simply dangerous Hey you Got a blackout drinking booze Hey you Is it hard for you to choose Is it hard for you to choose Is it hard for you to choose Is it hard for you to choose
Ja, så snakker jeg ikke ned til læseren/lytteren længere, vel? Nej, så udstiller jeg fortælleren. Og det er meget sjovere. Det er samme trick jeg prøvede at bruge da jeg skrev novellen Inder.
Fyr nummeret af hvis du vil. Og lev livet lidt - forvent i hvert fald noget af det. Det fortjener du. Og husk: Alt der er godt i livet, er kompliceret <3.
Index
Kommentarer
Del
Terminus
