Det her nummer handler om en tilbagevendende ide, om udstyr og teknik, om Frankrig og ikke mindst om Skovlunde. Så hold nu fast! Men nummeret handler også om at gøre noget anderledes. Og om at gøre noget som jeg plejer at gøre det. Intense!
Jeg har haft en idé til en akkordrundgang ad flere omgange. Hver gang fik jeg den optaget på min telefon. Og så glemte jeg optagelsen igen, kom på ideen igen og optog den igen. De fleste af gangene er det vist sket på Samsø. Jeg har sidder i min mors stue med en spansk guitar og rykket lidt rundt på hænderne. Det er startet med en D5 akkord. Flyt fingeren op så det bliver til en A#-maj7. Ned til C5. Og slut af på en G. Med nieren på. Normalt kan jeg godt lide at spille ud fra en skala. Men nogle gange gør jeg det omvendt. Som her. Optag det på mobilen. Når jeg kommer hjem, tænker jeg, bliver det en sang. Så går der nogle måneder, og jeg sidder der i stuen igen med en spansk guitar, en hund på skødet, en kat på bordet. Æder et æble fra træet. Det er sikkert blevet efterår i mellemtiden. Og så dukker akkordrundgangen op igen. På et tidspunkt har jeg fået tilføjet en modulering til Em. Glemt det hele. Indtil nu.
Jeg var i Frankrig for at besøge Tue. Jeg tror endda jeg fik optaget akkordrundgangen dernede også. Men altså. Jeg spillede noget af mit musik for ham. Og han brokkede sig over den måde jeg stacker vokal på. For meget stack. Normalt er jeg ligeglad med hvad andre synes om det jeg laver. Men af en eller anden grund fik jeg lyst til at prøve at gøre noget andet ved den vokal.
Jeg har været ude at hente en 11-rack. Det er en Avid guitar-amp-modulering fra 2006 eller sådan noget. Jeg var på aage-forum dengang det eksisterede. Jeg var mest på guitardelen. Der delte vi guitaroptagelser vi havde lavet. En af de ansatte kom en dag på det forum med en 11-rack han havde fået med hjem (købt (sikkert billigt)). Vi var helt blæst bagover. Dengang kostede sådan en vel 8-9000kr-bat. Det lød for fedt det han spillede på det bæst. Fast forward og den er ikke særligt meget værd længere. Jeg fandt en brugt en. Indtil nu har jeg spillet på min Pod 2.0. Alle andre bruger plugins eller hvad der er top of the line by todays standards - Kemper et eller andet? Who cares, jeg har fået en billig eleven rack. Den kan monteres i et rack-skab - navnet nok deraf. Jeg havde et gammelt lidt rusten rack til at stå henne i containeren - fra tidernes morgen hvor vi fumlede rundt med noget mobildisko. Så nu har jeg lavet et studierack ud af det. 11-rack har en indgang til expression-pedal - så den kan lave wah. Så kom jeg i tanke om den der reklame der var engang: Boom Chicka Wah Wah. Fuck hvor er reklamer dårlige i forhold til hvor godt man husker dem. Som det så ofte sker når nyt gear enters the door - jeg har brugt eleven rack og wah-pedal ud over hele nummeret. Det er lang tid siden jeg har siddet og rocket på en wah-pedal. Det krævede lige noget rytmisk tilvænning. Jeg måtte købe to styks brugte expressionpedaler - ved den første var jeg ikke sikker på om det var den eller min eleven rack der ikke fungerede. Den jeg har nu der virker, er helt ude at skide med tilslutning. Den er custom made med kabler, så der stikker to styks ud af den. Den fungerer i hvert fald - så længe man ikke skvatter i kabelspaghettien.
For 15 år siden (tror jeg) købte jeg en JoeMeek ThreeQ. Det er en preamp med eq og kompressor. Jeg har brugt preampen ind i mellem. Men for det meste har den bare stået et eller andet sted og lavet ingen ting. Jeg kom i tanke om den og hentede den (den stod i containeren) - tid til analog kompressor, tænkte jeg. Den har ikke godt af at stå. Der kommer altid knas på drejeknapperne. Og en on/off-knap til et eller andet dbu var helt kvæstet. Så jeg må måtte pumpe løs på alt der kan indstilles på, i en halv times tid. Kickstart that motherfucker, og nu virker lortet. Kompresseron er optisk - den er ret aggressiv hvis man ikke passer på. Optiske kompressorer virker ved at skrue lidt ned, så lidt op og så lidt ned igen. Eller noget. Hvis man kværner signalet med den, får man noget ret vildt igen. Den står i rack-skabet under bordet. Og på den er der en række leds der viser hvor meget gain reduction den laver. Jeg måtte rulle racket helt ud til bordkantet og kikke skråt ned på gr-meteret imens jeg prøvede at synge ligeud. Og det måtte jeg for at få en fornemmelse af hvor meget min vokal blev fladmast af kompressor-udyret. Svært.
Kan I mærke det? Vi er ved at være klar. Analog kompressor ind i digital kompressor ind i rumklang. Og tråden direkte ind i noget wah. Simplificering af vokal. Nogle akkorder til en intro/solo. Jeg brugte nogle mere simple akkorder til vers/omk - jeg nakkede til sidstnævnte fra titelsangen til filmen Almost Famous. Der mangler nu bare en tekst. Ivanhoe, ryger du cecil i dag? Det hed det engang. Nu Lotte. Floridor og Cellestin, de siger hvad skal du ha min dreng. Det gjorde de, i hvert fald. De er erstattet af et woltbud. En cykeltur hjem. Og det romantiske ved en togtur i et læberødt s-tog. Vi får:
Hey Lotte Ryger du cecil i dag Imens regnen falder som cement I en mazda med håndvåben Og vi trykker dem af Hey Lotte er du kærester med Kent En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem Du sagde engang at verden er helt væk Hey smukke, har du husket at tjekke ind Just ride the train like you ride the lightning Spark togdøren op med dine læber mod min kind En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem En chernobylsky over en byggeplads En containerskibssilhuet Imens vi ryger hash You once mentioned A second world war handgranade You found on a fieldtrip excava Tion Gå på line Gå på line eller læg dig ned Gå på line Gå på line eller gå i fred Gå på line Gå på line eller læg dig ned Gå på line Gå på line eller gå i fred Gå på line Gå på line eller læg dig ned Gå på line Gå på line eller gå i fred Gå på line Gå på line eller læg dig ned Gå på line Gå på line eller gå i fred En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem
Der er mere nyt. Jeg spiller i et metalband for tiden. Så nummeret har fået noget dobbeltkick at ride på. Akustisk guitar og dobbeltkick. Jeg har fået en mic-skærm - no more nasty ass room resonance. Og så er der alt det andet. Det I ikke kan se eller høre - what you feel. Videoen kommer snart. Vi ses, røvhuller!