Video til mit nummer iSkovlunde

13.10.2023 | musik

Sangen

Nå. Jeg skulle jo lave en video til mit nummer iSkovlunde. Men først, tænkte jeg, måtte jeg nok hellere lige shine det op. Jeg brugte 100år og en vinter på at finde ud af at vokalen i omkvædet allerede var som den skulle være. Men ikke i verset. En masse takes af verset indtil jeg landede på noget jeg kunne lide. Når man er der, kan man ikke rigtigt høre hvad der er godt, og hvad der ikke er. Altså når man har taget 345 takes af et vers. Man har det stramt.

Jeg ville have noget klaver på. Først fjernede jeg den akustiske guitar. Men det fungerede ikke rigtigt. Så jeg skruede ned for den i stedet. Altså klaver. Jeg har i de sidste mange år brugt min gode gamle TruePianos der kommer med Cakewalk/Sonar. Men jeg bruger hverken Sonar eller Cakewalk længere. Og lortet er locked on to Cakewalk/Sonar. Gode råd er hamrende dyre! Jeg fandt et billigt piano fra Waves. Nu når jeg var ved det, tænkte jeg, kunne jeg vel også godt få en ny vocoder. Jeg har i umindelige tider brugt TAL vocoder. Den er gratis, og jeg har faktisk været ret tilfreds med den. Men jeg er røget ind i et loop med Daft Punk og feks. sangen Get Lucky - den er årsagen til den her forsimplingsproces med at fjerne akustisk guitar og lave klaver i stedet. Nogle forsimplingsprocesser fungerer kun halvt. Dagens lektie. Nå. Waves har også en vocoder. Den kan lidt mere ovre i noget der lyder som Get Lucky. Så langt så godt. Jeg prøvede med elektrisk guitar i mono i stedet for akustisk ditto i stereo. Men det blev lidt center. Så jeg fandt en stereo-explander fra Waves også. Den gør dog ikke rigtigt noget ved mono-lyd. Jeg tror bare den gør allerede stereo-lyd bredere. Who cares about that?

OK. Hos Waves når man køber 2 plugins på een gang, får man to gratis. Jeg havde købt tre, men et ad gangen. Så jeg skrev til Waves, de forbarmede sig (hvor sødt af dem!), og jeg fik et ekstra plugin gratis. Jeg har i noget tid været på udkik efter en saturator til at afløse min trusty old TL-64 Tube Leveler. Den er jeg også stadig glad for. Men. Waves er kendt for deres SSL-kanaler. Alle bruger E-kanalen. Men G-kanalen er altså i de plugins der er gratis. Så jeg valgte G-kanalen. Den har kompressor, gate og eq. Den alligvel lidt sjov.

Nå. På den anden side af det her Waves-helvede. Jeg fik smurt SSL ud over alle mulige kanaler (fra bas til vokal og det i mellem). Turn that shit up. Genbrug, lav retakes. Og tilfredse Martin er klar til video.

Nummeret kan høres her:

Videon

Video. Altså. Jeg ville lave (og har lavet) en typisk spil-nummeret-og-se-sej-ud-video. Til det manglede jeg en koklokke. Jeg fandt to på DBA. Score! De kom i en legetøjspapæske, ham i kiosken fumlede med pakkelabel, men jeg kunne sgu da høre at den var til mig. Derudover manglede jeg (og mangler stadig) et klaver - opretstående eller flygel. Det skal bruges til solostykket i midten af nummeret. Jeg mistede tålmodigheden med det klaver. Så i stedet fandt jeg en gammel video med en russisk madamme der hakker løs i knokkelspillet imens en friskfyrsagtig type ligger oven på og sender hende hede blikke. Have to do for now. Jeg laver endnu en version når jeg en dag finder et klaver at spille på. Jeg øvede ellers ihærdigt på det solostykke. Nå. Koklokke, trommer, bas, guitar. Hen i øveren med lortet. Og så ind i kameraet. Video done:

https://www.youtube.com/embed/jYmsVHG4xpo?si=YJA0spsx6X6h2Ucl

Der er vel ikke så meget andet at sige nu end: enjoy! Og hav et lækkert efterår. Så ses vi derude i et ocean af orange og røde blade! Nå jo, her er teksten:

Hey Lotte Ryger du cecil i dag Imens regnen falder som cement I en mazda med håndvåben Og vi trykker dem af Hey Lotte er du kærester med Kent En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem Du sagde engang at verden er helt væk Hey smukke, har du husket at tjekke ind Just ride the train like you ride the lightning Spark togdøren op med dine læber mod min kind En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem En chernobylsky over en byggeplads En containerskibssilhuet Imens vi ryger hash You once mentioned A second world war handgranade You found on a fieldtrip excava Tion En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem En dejlig nat i et nedbrændt hus I skovlunde Og et woltbud siger Hvad skal du ha min dreng Just kiss the purple sky Og en cykeltur hjem

Index Kommentarer Del