Hmm. Som det måske kan ses, har jeg opdateret min side her. Jeg lavede jo en fb-side og synes jeg bedre kunne lide designet på den end det der var her før. Så update away. Men så kom jeg sgu i tanke om at jeg købte domænet brkmnd.dk i 2013 - altså for ti år siden. Det passer ikke engang. Den første post jeg kan finde, er fra 2014. Endda i sommeren. Men altså. Nogle af mine digte er fra 2013. Jeg startede med at købe siden falsification.it. Derefter købte jeg birkmand.fr. birkmand.dk var optaget. Så jeg fjernede vokalerne - jeg købte brkmnd.dk. Nu er du på dk.brkmnd.com. Men det er altså en længere historie. Anyway, skal vi ikke bare tage forskud på det tiårs-jubilæum? Jo, lad os det.
Jeg har prøvet at grave den originale version af siden frem på WebArchive. Men den ældste version de har, er fra ~2015 : her er forsiden. Til gengæld er jeg god til at gemme på lort. Jeg havde the original source code liggende. Så jeg har genskabt. Den første rigtige post jeg delte, var vist den med billeder fra en gåtur på Samsø. Jeg kan tydeligt huske det. Af en eller anden grund. Jeg havde fået lov at låne min stedfars kamera. Jeg skulle til Berlin med min hf-klasse, og der skulle jeg sgu da tage billeder:
Jeg vil gerne lige advare: Jeg er sikker på at de to gamle versioner skalerer ad helvedes til på smartphones. De er fra dengang jeg selv havde en Nokia-håndværkermodel.
Af digte kan WaybackMachine faktisk også finde noget. Et af de første digte jeg skrev, er digtet "Det Jazz". Jeg læste vist ret meget Tom Kristensen dengang:
Musikken er et helt kapitel for sig. Tjek min musikside på 2014-versionen: Musik/Om. Den er faktisk også oppe på WayBackMachine: Musik/Om. Jeg gad vist bare ikke musik længere. Jeg ville hellere programmere, skrive digte og tage billeder. Jeg er ikke helt sikker på hvad der skete. Jeg tror det var fordi jeg startede i et band da jeg fyldte 30. I det kunne jeg spille trommer. Siden har jeg lavet en del musik. Se selv: Musik.
Godt. Det nye design her er lidt i familie med det originale design fra 2014. Det har i hvert fald de der runde hjørner. Jeg startede med at lave hjemmesider fordi jeg havde matematik på hf - ikke helt sandt, mere om det senere. Jeg ville læse det på uni efter hf. Så jeg tænkte at jeg skulle vedligeholde matematikken lidt. Og programmering minder vel lidt om matematik. Og så så jeg filmen The Social Network. En eller anden cocktail. Det er i hvert fald endt med at jeg arbejder som programmør.
Jeg har i mange år været total vild med kommandoprompt-ting og gamle file-commanders og den slags. I forlængelse af det med at gemme på gammelt lort: jeg har selvfølgeligt stadig min falsification.it-side liggende. Og tjek lige den her restoration fra en side om computere: Format C:. Billederne kommer sgu da bare ind her:
Siden har jeg bygget en del af den slags. Det mest omfattende projekt er helt klart min terminal på brkmnd.com. Den side er den næste der får en overhaling. Jeg fandt en commander jeg har lavet på et tidspunkt. Den har endda den der dos-font. Jeg kom til at tænke at sådan en omgang dos-menu kan jeg sgu da hurtigt fikse. Den kommer sikkert snart - op på siden her med den. Her er første udkast:
Skal vi tage hele turen down memory lane? Normalt er jeg ikke så meget for at skrive privat. Jeg kan ikke se hvad det gavner. Jeg er feks. ikke så glad for digte og den slags der tager udgangspunkt i privatlivet. Men altså, nu er det jubilæum. Let's dance!
Jeg har to storebrødre. Da jeg var lille, var de de sejeste mennesker i verden. Bevar os, de er stadig seje. You get the point. Den ene er ret meget en computernørd. Så det var jeg også. Det er jeg måske endda stadig. Jeg havde en mormor der var rimeligt excentrisk. Det er nok det ord der bedst beskriver hende. Hun hed bare Besser. Besser brugte ikke rigtigt penge på noget som helst. I stedet sparede hun op. Hun var typen der hævede hele pensionen den første. Når hun havde sparet en masse penge op, gav hun dem til os. Børnebørnene. Da jeg var 10år eller sådan noget, fik jeg 10000kr af hende. Og så købte jeg selvfølgeligt en computer. Det var en amd-k5, 100mhz og 16mb ram. Jeg var den første i klassen der havde egen pc. Jeg var meget striks med antal ram. Min far havde en 486 med kun 4mb. Og den kunne ikke køre Doom II fra windows. Man skulle boote den i dos, windows 3.11 brugte åbenbart en mb. Min nye computer kunne spille både Doom II og Duke Nukem 3d. For ikke at tale om Quake 1.
Nu ligger landet altså sådan at jeg ikke spiller så meget computer. Det har aldrig rigtigt fanget mig. Nogle spil gør, de fleste gør ikke. OK. Vi skriver 1996 eller 98. Måske 99. Jeg har en heftig maskine med 16mb ram. What to do? På Samsø. Vi fik et opkaldsmodem. Jeg fik fat i Microsoft Front Page 1998. Og så begyndte jeg ellers at lave hjemmesider. Jeg kan i hvert fald huske der var sådan nogle ActiveX-objekter der kunne lyse op når man lavede hover. Så vidt jeg ved, var ActiveX et sikkerhedshul uden sammenligning. Men dengang var det for fedt. Der er en version af frontpage på WinWorldPc. Men jeg kan fandme ikke få den til at lave ActiveX hoverknapper. Da jeg havde lavet et væld af generiske hjemmesider med hover-knapper, begyndte jeg at browse internettet for hjemmesider. Dengang var nettet det vilde vesten. Der var rigtig mange "warez"-sider rundt omkring. Kort beskrevet er det sider hvor man kan downloade ulovlig software. De fungerede aldrig, der var aldrig noget at downloade. I stedet blev man mødt af en mur af pop-ups og porno. Og så havde de sådan nogle rating-sites. Altså top100-lister og den slags. Før man kunne komme ind på noget som helst, skulle man stemme på siderne på alle de der top-lister. Det var et helvede. Men det fascinerede mig altså. Min yndlingsside af dem var nok wwwarez.net - læg mærke til hvordan den på de fleste moderne computere er en lille kasse midt på skærmen. Dengang kørte vi altså 800 x 600. Maks! wwwarez.net var endda ejet af en dansker. Jeg kopierede den og lavede min egen Warez-side. Som alle de andre var der ikke skyggen af software på den. Jo, måske noget alligevel gratis shareware som rar og winamp og den slags.
Man kunne ikke rigtigt style ting dengang. For at lave runde hjørner tegnede man rammerne og baggrunden i paint. Og hjørnerne. Og så satte man det ind i tabeller så det alignede. Det var et sandt helvede. Og de browsere der var dengang, havde ingen fælles standard. Microsofts Internet Explorer gad ikke have en standard. De ville hellere fjerne konkurrenter. Den mest notoriske af alle browsere er Internet Explorer 6.0. Man lavede sider til den. Og så til alle andre browsere. Som det kan ses på wwwarez.net-linket, var det risky business at lave borders og corners på den måde. Vi er godt nok et andet sted i dag.
Jeg kan ikke finde mine gamle sider igen. Jeg har prøvet. Jeg købte domænet wwwarez.org i 98 (vil jeg tro). Jeg havde det vel et par måneder. Til de lukkede det fordi jeg ikke betalte for det. Jeg ved ikke hvorfor der skulle gå så længe før jeg begyndte at lave hjemmesider. Eller til at jeg rent faktisk begyndte at programmere. Who cares. Nu er vi her. Næsten jubilæum og en helt frisk side at glo på. Wilkommen!