Inger Christensens digt Vinteren

03.12.2023 | digte

Hmm. Jeg var ude at løbe en tur her tidligere. Det er virkeligt kommet bag på mig hvor koldt det er i år. Det plejer at være 10+ grader i december. Det er her nærmest livsfarligt. Altså jeg løb rundt nede i mosen og var ved at skvatte i tide og utide. Og så ramlede Inger Christens digt "Vinteren" fra siden og lige ind i knolden på mig, digtet er fra samlingen Lys:

Vinteren venter sig meget i år stranden er allerede stiv alt skal blive ét blive ét i år vinger og is blive ét i verden alt skal forvandles i verden: båden skal høre sine skridt på isen krigen skal høre sin krig på isen kvinden skal høre sin time på isen fødslens time i dødsens is vinteren venter sig meget. Venter sig husene byerne venter sig skovene skyerne bjergene kløfterne angsten hjertet børnene freden. Vinteren venter sig meget i ar hånden er allerede stiv barnegråd høres i huset ét skal vi blive ét liv: jeg hører mit hus skride med verden og skrige alt som blev skreget hjertet hugger sin båd mod isen skallerne rasler i bådens bund vinteren venter så meget. Fryser jeg fast i isen fryser du fast mit barn min store skov som til sommer min store angst som jeg kommer da er jeg en grib af vinger og is og hakker min lever mit levende liv evighedsvågent. Den vinter kan vente sig meget.

Når hun skriver godt, skriver hun altså ret godt. Og ja, den vinter kan vente sig meget i år.

Index Kommentarer Del