Enarmet tyveknægt til forsiden her på siden

27.12.2023 | update

Jeg har lavet en en-armet tyveknægt til siden her. Hvad er dog det, spørger den opmærksomme læser sikkert. Muligvis også den ikke så opmærksomme samt den slet ikke opmærksomme.

Enarmet tyveknægt som de fleste nok kender den.

Det er desværre slet ikke et spil eller en spillemaskine eller lignende. På forsiden af denne side har man indtil nu kunnet se 30 posts. No more, no less. Men nu har jeg lavet det så når man får scrollet ned til bunden og den sidste post, så kommer der 10 mere. Og det bliver der så ved med at gøre indtil man har været alle posts igennem.

Ideen er taget fra facebook (og vist alle andre sociale netværk). På facebook kan man blive ved med at scrolle. De har fået ideen fra enarmede tyveknægte. Det er nemlig afhængighedsskabende - man har hele tiden en idé om at lige om lidt er der gevinst. Det er der selvfølgeligt aldrig. Eller også er der en lille gevinst, men den er ubetydelig i forhold til hvor mange penge man har hældt i lortet/hvor meget af sit liv man har spildt på at komme dertil.

Nu kan du blive afhængig af siden her også. Det er bare ret begrænset hvor længe der kan scrolles på min hjemmeside.

Index Kommentarer Del