Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Nå. Jeg er røget ind i sådan en periode hvor jeg vælter internettet rundt for at opstøve ting der har med digte at gøre. Og der er blandt andet kanalen Kenneths Digte på youtube. Godt nok. Han har blandt andre uploadet videoen Kenneths dårlige digte - Afslag og afslag i 2016. OK. Kenneth har sendt en bunke digte ind til Ovbidat (på det tidspunkt udgav de vist et tidsskrift, men det gør de måske ikke længere). Kenneth fik et afslag retur - et af digtene var for subjektivt og altså udtryk for Kenneths egen holdning. Og her hopper kæden sgu af for mig. Lad os slå ordene op:
Jeg ved godt at redaktøren på ovbidat sikkert var/er en med en baggrund i medievidenskab der har skrevet afhandling om sociale medier. Eller muligvis en der bare ville affeje Kenneths og hans digte på hurtigst mulige måde. Eller måske har Kenneth i virkeligheden fået at vide at digtet var "objektivt", men så glemt det/byttet rundt på ordene. Men hvad har objektivitet/subjektivitet med digte at gøre? Om ikke andet ville jeg mene det subjektive er det der lettest knyttes til digte af de to adjektiver. Feks. fra Alt er subjektivt (anmeldelse af noget Søren Ulrik Thomsen fra 2002 - den er godt gammel):
Modsat holder digter-jeg'et meget af »ord som jernlunge, syvsang og pontifikat / samt skarlagen, mosegris og sarkofag«. Thi bogen anskuer, og vurderer, verden gennem et individuelt gemyt, dens oplevelsesform er nærmest idiosynkratisk subjektiv. Netop derfor opstår en samklang, når også tegneren manifester sin holdning: at alt er subjektivt.
Og videre:
Sådan ville romantikkens og symbolismens digtere måske også have sagt, hvis de blev spurgt og presset. Men så ville de straks have lagt til, at en digters subjektivitet altid fungerede som objektivt søgende, skabende forsken på mange menneskers vegne. Bag en digters billeder og ord lå før modernismen en tro på, at kunsten kunne fungere alment og repræsentativt. Når så siden en lyriker som Ezra Pound skrev helt og holdent på sit eget frit associative og for andre mennesker delvis uforståelige register, var det, fordi han havde kvittet troen på sig selv som et fælles tegn. Ord er bare ord der står på et stykke papir. De »står« ikke »for« noget andet.
Tilbage til Kenneths afslag. Kan man overhovedet bedømme digte ud fra objektivitet/subjektivitet? Lad os prøve.
Disse kan man splitte op på alverdens måder. Lad os fokusere på digte der udtrykker en holdning. Jeg tænker der skal være et jeg i dem - implicit eller eksplicit. Et jeg der udtrykker holdningen. Godt. Når der er det, kan man snakke om troværdighed af fortælleren, om moralsk grundlag for fortæller og den slags. Tag feks. dette stykke fra What a Man I Was af Bukowski:
Well, pretty poetry always did make my eyes water and can you believe it all the women was cryin’ and though they was moanin’ other men’s names I just know they was cryin’ for me (poor critters)
Digtet handler om en "rigtig" mand der skyder alle og bliver hængt. Et dumt svin. Er det så et udtryk for Bukowskis holdning? Eller for jeg'ets? Det er selvfølgeligt et retorisk greb for at få os til at danne vores egen mening om en speciel type mænd/mennesker. Hvad med fra Genius of the Crowd af selv samme Bukowski:
There is enough treachery, hatred violence absurdity in the average Human being to supply any given army on any given day And the best at murder are those who preach against it And the best at hate are those who preach love And the best at war finally are those who preach peace
Det har nok nærmere med Bukowskis egen personlige opfattelse at gøre.
Noget så klassisk poetisk som en sammenligning:
Regnen falder som glasskår
Denne er vel også subjektiv. Det samme med metaforer:
Manden er et juletræ
Faktisk har jeg svært ved at se poesi blottet for subjektive elementer.
Det er sværere at greje hvordan fanden digte skulle kunne være objektive. Vi kan tage en eller anden objektiv sandhed: "der er 8 planeter i vores solsystem". Bøhh. Let's go:
Der er otte planeter i vores sol system jupiter er den største merkur den mindste
Lige meget hvordan det her bliver opdelt mht. ord osv, kan jeg ikke se det nogensinde kunne blive et digt. Måske hvis vi giver det nogle fejl og mangler:
der er otte planter i vores sol elfenben jupiter er den første merkur den flinkeste
Det hjælper på det. Vi kan også gøre vores udsagn absurd (men så er det jo ikke objektivt længere):
der er 3 planeter i vores sol system jorden er den eneste solen den sidste universet den tommeste
Det er lidt det samme med Bukowskis digt: der fremsættes et eller andet absurd der provokerer os i en eller anden retning.
Hmm. Men så fandt jeg sgu en artikel om poetisk metode inden for forskning (på kforum). Her bruges en poetisk skriveform på forskningsresultater for at fremhæve det subjektive i dem. Der står i artiklen:
Den poetiske metode placerer sig på en relativ radikal yderfløj i forhold til det, man anser for at være ’videnskabeligt’, fordi forskeren netop ikke foregiver at fremstå som en objektivt beskrivende udenforstående. I poetisk metode tager forskeren så at sige sin subjektivitet på sig og formidler både de stemmer, som undersøges, men også sin egen subjektivt sansende stemme.
Metoden er en kondensering af teksten til den kun indeholder ord og beskrivelser der har med det man prøver at udtrykke, at gøre. Vi kan prøve at kondensere og gøre ved:
der er planeter i vores sol system der er mørkt jupiter er den største består hoved sageligt af brint og helium prøv bare at trække vejret der
Det kan måske noget. Hvad med:
der er hovedsageligt mørkt i vores solsystem
Lad os prøve noget mere af det. Der var 135 trafikdrab i 2021. Så noget a la:
Alternativ til jorden: Der var 135 trafikdrab i dk i 2021 til gengæld ingen på jupiter
Det bliver lidt retorisk skåret ud i pap. Det overlader ikke så meget til fantasien. Eller hvad man siger. Men alligevel.
Index
Kommentarer
Del
Terminus
