Saltlageret

25.10.2015 | foto

Forleden dag da jeg cyklede hjem fra Glostrup, kørte jeg forbi noget der i den grad så ud til at være forladt. Jeg cyklede langs en af Ringvejene og skulle dreje op til en på tværs krydsende hovedvej da jeg til højre for mig så en åben hegnsport og en lagerbygning med en række baldrede vinduer.
Jeg har haft stedet i tankerne siden, men har ikke haft tid til at tage derhen. Det havde jeg så i denne weekend. Efteråret er for alvor brudt ud, bladene er blevet gule og falder af træerne – det perfekte fotovejr!

Altså, let the shots echo from within. Jeg har prøvet at finde ud af hvad stedet har været. Lige nu er det vist en hardball lege/losseplads. Stedet har vist også været i brand for ikke så længe siden. Efter lidt research på nettet er jeg kommet frem til at stedet har været et saltlager. Vejslat nok. Alle sådan nogle steder er altid præget af graffiti, hashskod og øldåser. Men det her er nok et af de mest smadrede steder jeg endnu har været.

Der står et skævt gult hus på grunden, og det er virkeligt skævt. Hver en tværbjælke under loftet hænger til hver sin vilkårlige side. Der er selvfølgelig huller i alle tage. Der står selvfølgelig en campingvogn på grunden. For ikke at tale om den nedsmeltede ladvogn der selvfølgelig står midt i gården. Hvis der havde været krig i Danmark, ville stedet her være et godt bud på hvordan tingene ville se ud. Vil jeg tro.

Hver bygning svedte sin egen stank. Man kan altid forvente den der tørre asbesthinde på huden når man tager sådan nogle steder hen. Men her var der også nogle sødlige lugte, måske opløsningsmidler eller spraydåser eller brændt tagpap og carporte. Heldigvis var der god udluftning.

Bygningerne er som sagt ved at falde sammen, tagene er ved at falde ned. Der ligger hardballkugler overalt. Det meste af interiøret er forkullet, alt er smurt ind i graffiti og sod, og stedet lugter forskelligt forfærdeligt i hver en krog. Hvis jeg gav stjerner, ville jeg give dette spot 5. Det eneste der kunne trække ned, er at bygningerne virker livsfarligt vakkelvorne. Tilgengæld så jeg egern på grunden, to styks der pilede rundt i træerne.

Stedet kan umuligt bruges til andet end at blive revet ned. Hvilket måske sker af sig selv snart. Hvad der så skal ske, ved jeg ikke, men nu har jeg i hvert fald i saltlageret mit arkiv.

Index Kommentarer Del