Igen i/fra Elvira - forkortet af red. - historien om Elvira der muligvis er i familie med det danske Grandprix-håb Malene W. Mortenseng.
Den 97-arige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, afslører nu, at hun muligvis er i familie med det danske Grand Pricks-hab, Malene W. Mortensen: »Jeg er muligvis i familie med det danske Grand Pricks-håb, Malene W. Mortensen, siger hun og tilføjer: »Jeg har set et billede af hende i 'Familie Journalen', og hun ligner min farbror Eriks ældste datters nieces mosters søster op af dage, hun var også meget musikalsk, jeg kan huske, at hun fik ug minus - eller også var det mg plus - i sang til præliminereksamen på Sejlflod Kommuneskole, ja det var altså for de slog skolerne sammen nede på de kanter, alting skal jo være så stort nu om dage, sådan er det også med det hersens melodihalløj, det er ikke til at finde rundt i alle de lande, og jeg synes også, at de unge mennesker larmer så frygteligt med alle deres elektriske instrumenter, det har ikke rigtig været til at holde ud at høre på, siden Birthe Wilke og Gustav Winckler sang den dér med skibet, der skulle sejle, hvis jeg ikke husker meget rigtigt, var det i 1955 — nej holdt, det må da have været i 1956, for det var samme år, som min afdøde mand og jeg holdt sølvbryllup i Flauenskjold |
Forsamlingshus - ja, dengang havde vi fået min farbrors yngste søn på min mors side til at komme og spille på elorgel, og det gik da også fint, lige indtil en af serveringsdamerne, jeg kan ikke huske, om det var fru Larsen eller fru Thomsen henne fra Garnøglen i Dronninglund, men hun faldt i hvert fald og tabte en hel portion hønsekødssuppe ned i tangenterne, netop som min farbrors yngste søn på min mors side var i gang med at spille 'De skal leve, de skal leve', og det var ikke så godt, for der skete vist sådan noget kortslutningshalløj, der stod i hvert fald flammer op fra elorglet, og min farbrors yngste søn på min mors side holdt pludselig op med at spille, og da vi kiggede nærmere på ham, viste det sig, at han var død, så vi måtte sidde uden musik resten af aftenen, men det gjorde nu heller ikke så meget, for så har man jo bedre tid til at snakke med (forkortet af red.) 25. maj 2002 |
Det var jo alligevel en meget heldig afslutning på det Sølvbryllup.