Vi havde engang Dollarn. Hjemme hos Nicolas, her spillede vi mtg, drak bajere og spillede guitar og sang. Sådan. Vi startede selvfølgeligt med mtg og bajere og endte med at spille musik. Jeg tror det var en vinteraften, lad os bare sige det. Blytungt mørke flød ned over vinduet allerede kl. 16.30. Vi har kørt et par kasser harboe-bajere fra Netto hjem til Dollarn på et skateboard, metroen rumler og stopper og bipper i baggrunden ved Lindevang. Jeg har den her akkordrundgang - C - G. Jeg synes D passer ind. Og så er jeg helt oppe at køre over at gå over i Em - den der mol oven i alt det dur der. Helt vinter. Omkvædet giver sig selv:
Det er dig Og det er mig På saaaammmeeee vej
Drukvise fra "De små synger". Men så sidder jeg jo fandme der og fedter med verset - altså akkorderne. Og så begynder Jesper at synge:
Og selvom mine tæer er sorte Og minder mest om hundelorte Og jeg har koldbrand i mit højre ben Og lægen siger det er en værre en
Genialt! Nummeret er selvfølgeligt et konceptnummer - man finder på flere vers løbende. Det prøver vi, jeg husker det som at det ikke går så godt. Vi prøver flere aftener, samme første vers, impulsive efterfølgende. Vi har nummeret med på Roskilde og spiller det for alle vi kan komme i nærheden af. Jeg kan huske os stående mellem en masse telte nær pishegnet og brage løs, jeg prøver at lære akkorderne videre til nogle vi har mødt så de kan tage nummeret med til Jylland. Så det kan blive spredt for hver en fordrukken vind og blive en alkoholtåge man mumler rundt i når man vågner med røde øjne og ånde der kan save hul i loftet. Men om det lykkedes.
Godt. En 10-15 år senere og jeg er hos Tue der nu bor i Frankrig. Af grunde ingen forstår, kan jeg huske nummeret. Både akkorder og første vers. Vi jammer det lidt. Og skriver tre vers til, vi får:
Og selvom mine tæer er sorte Og minder mest om hundelorte Og der er koldbrand i mit højre ben Og lægen siger det er en værre en Så det dig og det mig På samme vej Og selvom månen falder ned Og munden rasler og er feberhed Og jeg har skidt i min køjeseng Og mistet tænderne i håndgemæng Så det dig og det mig På samme vej Og selvom kælderen står under vand Efter du har slukket en brand Og dit modeltog er smeltet væk Med alle stop fra kbh til holbæk Så det dig og det mig På samme vej Og selvom det gav dig impotens Da din vejrstation svedte kondens Og autobahn-propper gav dig hedeslag Og din hjerterytme var stået af Så det dig og det mig På samme vej Så det dig og det mig På samme vej
Så nu får det en chance til. Om ikke andet så for at blive hørt af dig. Jeg har altså indspillet det, det tog yderligere et år. Men har sit at se til. Så nu kan du høre det som om intet andet:
Skål!