Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Så blev det altså første søndag i advent 2024. Tilmed sker denne søndag d. første december. Derudover fik jeg en mistanke som så var rigtig. Jeg har haft siden her i lidt over 10 år. Så den første julepost er altså Anden advent 2014. Jeg ved ikke hvor stor historisk værdi min blog og side her har. Jeg må nok erkende at jeg for længst har tabt kampen om opmærksomheden til facebook, twitter, X og hvad fanden de der lorteplatforme nu hedder. Men jeg er da ligeglad, jeg kører på. Oldschool blog!
Altså Anden søndag i advent 2014 handlede jo om American Beauty og Lolita. Det var dengang. Jeg er ved at læse bogen Kunsten at græde i kor (femmer i genneren). Som jeg så også lige har set i fjerneren - gratis. Læs hhv. se den og betragt det som en adventsgave. Derudover: start da en blog selv. Anyway:
What a ride, indtil videre. Man skriver og skriver og deler ud af sig selv, søger selvindsigt, udvikling, selvet skræmmer en, man går viralt, plastrer væggen til med hjernemasse og tøjkollektioner, et ligegyldigt job og dagens kaffe og krydder på fortovscafe, man sidder og ryster i sit bur, aberne svinger sig omkring en, skider fra træerne, man skvatter i en bananskrald, knalder baghovedet mod staldgulvet, vågner i et svedbad i det nye år efter 3 ugers mdma-slankekur, man finder længere ind i sig selv, deler sine traumer indtil alt er et traume hvorefter intet er, man finder sig selv, finder ud af hvor dødssygt selvet er. Man fyldes med raseri og brækker sig ud over kommentarsporet til et Deadline-opslag, søsygen tager til, man gynger rundt, grøn i hovedet sluger man en snotklat med muslingeskal og det hele, rykker i roret der falder af og triller i havet, pirater vælter op over rælingen med automatrifler, tåregaspatroner sprutter hen over gaden, grædende og blind af privilegier falder man på knæ på asfalten, en strisser i kampuniform og med maskinpistolen dinglende fra bæltet holder en i kraven og stikker en lussinger. Man åbner øjnene til brøl og klapsalver, man er hjemme i baggården, ekkoet runger mellem borde-bænke-sættene. Man rejser sig op, står midt i en midtlivsskrise. Låser sin iPhone op, hælder i indkøbskurven på temu til mørket letter, og endeligt står man overfor den bedste udgave af sig selv, savlet flyder ned over kinderne, alt man kan sige, er "ma" og "ba". Man skider i bleen, forsvinder ind i sig selv, livmoderen imploderer.
Jeg kan huske dengang i 2014 hvor vi alle skrev digte. Dengang var der noget med fraktaler. Alle skrev fraktaler alle steder. Nogle skrev også " geometri". Men altså fraktaler. Jeg tror aldrig jeg har skrevet et fraktaldigt. Lad os først undersøge hvad fanden en fraktal er. Altså et matematisk objekt med mindst et af følgende karaktertræk:
Hausdorff- eller box-counting-dimension? Så rammer alvoren sgu! Men lad os da gå i barndommen og skrive et digt med fraktaler (gæt selv punkt i def):
dette er første sætningen i et digt om fraktaler det læses oppe fra og ned prøv selv
Og hav nu en glædelig første søndag i advent - 2024. Glem krigen (både online og den virkelige), klimakrisen og verdens undergang lidt, glem især at vi sikkert er havnet hvor vi er i dag, fordi folk søger bekræftelse i stedet for udfordring og indsigt, og drik dig så fuld i noget gløgg. Love.
Index
Kommentarer
Del
Terminus
