Tredje Søndag i advent og et forladt tog og en writing prompt - 2024

15.12.2024 | højtid

Så blev det altså tredje søndag i advent. Lad os prøve med noget andet end vi plejer. Altså "vi" herfra har skrevet en historie til "vi" derovre, altså jer. Men ikke bare en historie. Den er skal selvfølgeligt have det sædvanlige juletema. Bare lidt uhyggeligere - Scary Christmas. Og vi har altså fundet en writing prompt på reddit: reddit-tog-prompt. Eller alternativt kan nævnte prompt sgu da bare sættes ind lige her:

[WP] You awake on board a train, that you don’t remember getting on in the first place; you take a look around the rest of the train car and find that nobody else is on board with you. After exploring the car for a bit, you decide to visit the other train cars to find any sign of other people...

En stakkel vågner i et tog og fatter nul og en skid. Og vi får:

Han vågner ved at han får en våd gren i hovedet. Næseblodet drypper ned i underbukserne der hænger om hans ankler, og skinnerne blæser afsted gennem lokumsafløbet under ham. Hans svedne ansigt blinker i takt med lysstofrøret i det bulede metalspejl. En afreven gren hænger ind gennem det åbne vindue og ned i vasken. Så kommer den buldrende hovedpine. Han holder om vandhanen og prøver at rejse sig op, men den knækker af, og han falder sidelæns ud gennem døren. Ansigtet mod gulvtæppet i kupeen, og luften river i næsen som peberrod. Han rejser sig støttende mod dørkarmen til toilettet overfor. Trækker underbukser og bukser op, spænder bæltet. Vinden vælter ind ad de åbne vinduer gennem hele kupeen, han vakler fremad og tager sig til munden og om halsen. Bag ham gennem ruden i en låst dør simrer førerrummet og ud gennem det signallamper der forsvinder i mørket. Op gennem kupeen mod skydedøren der deler togstammerne op. Aviser og visne blade blafrer rundt. Omkring ham ligger tasker der er faldet ned fra hattehylderne. Der står en babylift på et sæde. Han samler en telefon op og trykker på skærmen, men den er låst. Han fortsætter op gennem kupé efter kupé. Op gennem kantinevognen hvor aftensmaden står halvspist på bordene. Et rullebord er væltet ned over en sædegruppe, og tarteletter og flæskesteg ligger smurt ud over sæderne. Guirlander hænger fra de blinkende lysstofrør, Last Christmas skratter fra højttalerne. En metalgryde fyldt med gløgg står på baren, en nissehue med fodaftryk ligger på gulvet. Gennem sovekupeerne. Han åbner alle dørene, råber op gennem gangen, river bagage ned. Han smadrer en sportstaske gennem vinduet i en skydedør og får sprættet håndleddet op. I den sidste sovekupé på bordet mellem sengene ligger en babyalarm. Gennem statisk støj kan han høre en hulkende kvinde. ”HVOR ER I”, råber han til babyalarmen. Hun hulker videre. ”SVAR, FOR HELVEDE. HVEM ER DU?”. Men intet andet end hulken. Han smadrer alarmen ned i gulvet og kaster op ud over køjesengen. Støtter mod stolperne, falder på knæ, får rejst sig igen. Slingrer videre op gennem toget. Op gennem personalevognene hvor uniformer og toilettasker ligger spredt ud over gulvene. Han når den sidste dør der adskiller kupé og det forreste førerrum. Ingen at se gennem ruden i døren - kun landskabet og mørket toget tæsker gennem. Han smadrer vinduet med en nødhammer, rækker hånden ind og låser op. Skinnerne forsvinder under ham. En stemme knitrer fra radioen: ”Kalder Eurostar 1208, kalder Eurostar 1208, hvad er jeres status? Er I i bevægelse? Der har været angreb med sennepsgas flere steder på linjerne vi kører på. Passagerer ligger spredt langs sporene og kaster op. Er I i bevægelse? jeg gentager: Er I i bevægelse? Vi kører højst tænkeligt på samme spor. Men i modsat retning. Blev I ramt af gasangrebet tidligere?”. Han holder en knap nede og råber ind i mikrofonen ”HALLO, KAN I HØRE MIG? HVAD SKER DER?”, men ham i den anden reagerer ikke. Han bliver bare ved med at stille spørgsmål. Han leder efter en bremse. Kun uforståelige knapper der blinker og lyser op som cockpittet i et rumskib i en film. Håndtaget til at regulere farten er revet af. Han finder en manual på hylden over førersædet, men den er fyldt med tekniske billeder og er skrevet på et sprog han ikke fatter. Han holder en anden knap nede og råber ind i mikrofonen igen. Men der er ingen reaktion. Speedometeret har forladt fartnoteringerne, viseren støder mod stopnålen i højre side, flere centimeter efter 300 km/t. Og så dukker forlygterne fra det modkørende tog op derude i mørket. Han sparker mod yderdøren, men den giver sig ikke en millimeter. Han kaster en stol ind i ruden, men den forbliver intakt. Vinduet får med nødhammeren og splintrer i det lygterne fra det modkørende tog lyser hele kupeen op. Han får stukket armen ud gennem vinduet, og alt bliver til lys, en passage gennem natten tegnet op af flammer og metal der smelter sammen og rives fra hinanden og splintrer og skriger ud i stratosfæren.

Værsgo. Men ingen advent uden en gave. For du kan da bare skrive din egen historie over temaet hvis du vil. Og til det har jeg som gave lavet en subreddit med navnet DK_WritingPrompts. Eller for den sags skyld: du kan da bare smutte ind på selve prompten. Merry scary!

Index Kommentarer Del