Fjerde søndag i advent - 2024

22.12.2024 | højtid

Så er det altså blevet 4. søndag i advent - 2024. Her først et stemningsbillede:

Nogle ville måske synes den slags billeder er lige i overkanten. Jeg er ikke en af dem - tydeligvis. Jeg læste et sted at denne søndag ville være et godt tidspunkt at gøre regnskab over året der er gået, samt ens udvikling gennem ditto. Vi må nok hellere lade være.

Vi havde et kursus i chat-gpt på arbejdet. Ham der holdt det, fortalte at han nogle gange havde fået chat-gpt til at skrive et eventyr, og det læste han så op for sine børn. Lad os prøve:

Juleeventyret om Stjernelyset I en lille, sneklædt landsby dybt inde i en skov, boede der en gammel urtekone ved navn Klara. Hun var kendt for sine magiske evner og sin venlighed, men den vigtigste ting i Klaras liv var hendes stjernelygte. Lygten var lavet af en krystalklar sten og udsendte et blødt, gyldent lys, der kunne opfylde et ønske hver julenat. Hvert år samlede landsbyens børn sig omkring Klara, og hun lod dem ønske noget i lygten. Men dette år var anderledes. En iskold vind havde blæst ind fra nord og havde slukket lygten. Klara forsøgte alt, hvad hun kunne, for at tænde den igen, men intet hjalp. Uden lygten ville landsbyen miste sin magi og juleglæde. En lille dreng ved navn Elias, der altid havde været nysgerrig og modig, meldte sig frivilligt til at hjælpe. „Jeg vil finde stjernelyset og bringe det tilbage,“ sagde han bestemt. Klara gav ham en lille pose med stjernestøv og en instruktion: „Følg stjernen, der lyser klarest på himlen. Den vil vise dig vejen.“ Elias drog af sted, og sneen knirkede under hans støvler, mens han vandrede mod det klare stjerneskær. Hans rejse førte ham gennem den dybe skov, hvor han mødte mange udfordringer. Han hjalp en lille ræv, der sad fast i en fælde, og en ugle, der havde mistet sin vej. Til gengæld gav dyrene ham ledetråde til stjernelysets skjulte sted. Efter mange timers vandring kom Elias til en glitrende isgrotte. I midten af grotten hang stjernelyset, fanget i en isskulptur. En skyggeagtig figur vogtede over det og stirrede på Elias med sine kolde, lysende øjne. „Hvorfor kommer du?“ spurgte figuren med en stemme, der lød som knækkende is. „Jeg vil bringe lyset tilbage til min landsby, så vi kan få julens magi tilbage,“ svarede Elias modigt. „Hvis du virkelig ønsker det, skal du vise dit mod og din godhed. Kun et hjerte fyldt med uselviskhed kan bryde denne forbandelse,“ sagde figuren. Elias tænkte på alle de gange, han havde hjulpet andre på sin rejse. Han tog posen med stjernestøv og kastede den op i luften, hvor den glitrede som tusind diamanter. „Jeg ønsker kun, at lyset skal skinne for alle, der har brug for det,“ sagde han. Øjeblikkeligt brød isskulpturen sammen, og stjernelyset begyndte at gløde. Skyggefiguren forsvandt, og grotten blev fyldt med varme og lys. Elias tog stjernelyset og skyndte sig tilbage til landsbyen. Da han kom tilbage, var alle samlet omkring Klara. Han satte lygten tilbage på dens plads, og det gyldne lys spredte sig over hele landsbyen. Alle ønskede noget, og julens magi blev genoplivet. Fra den dag af blev Elias kendt som helten, der reddede julen. Og hvert år, når stjernelyset blev tændt, fortalte landsbyboerne historien om drengen, der bragte lyset tilbage.

Elias blev altså en helt. Jeg ved ikke helt :-/. Jeg synes lidt jeg er samme sted før jeg læste eventyret som efter. Altså moralen er at være uselvisk i julen. Og modig. Lidt ligesom i Alene Hjemme. Tænk hvis Kevin skulle bringe lyset tilbage til sin familie. Lad os prøve at digte lidt på sagen, her en historie skrevet af et menneske over en historie skrevet af en maskine:

En juleaften skulle Kevin ud at rejse med sin familie. Men en kold vind blæste gennem deres kæmpe villa, og lyset gik. Så ingen kunne finde hverken billetter eller penge. Kevin var modig og nysgerrig, så han meldte sig til at få lyset igen. Han fulgte elskabene gennem forstæderne og mødte en ræv og en mus undervejs han spurgte om vej. Og så fulgte han stjernerne på himlen der lyste villavejene op - dem der lyste kraftigst, var dem han skulle følge. Det vidste han. Da han endeligt kom til transformerhuset, kunne han høre to tyveknægte der rodede rundt derinde. Deres stemmer var som at træde gennem isen på en sø og blive omsluttet af lammende vand - han frøs fast som en ridderstatue og blev fyldt med ubehag. Men så kom han i tanke om modet han havde følt, og han lavede en plan. Han listede sig om bag tyveknægtene og sømmede deres fødder fast til gulvet med en sømpistol. Så skød han søm i haserne på dem så de bukkede sammen i smerter, og så henrettede han dem en ad gangen med et søm i nakken så de mistede bevidstheden og lå og rallede på det kolde transformergulv. Til slut gav han dem hver et søm i tindingen og fyldtes straks med overvældende mod og stolthed. Nu kunne han tænde for strømmen igen. Bagerst i transformerhuset boede en stakkels hjemløs. Kevin fik ondt af ham og forærede ham en plastiksoldat hvor armen var knækket af, han havde i lommen. Og nu kunne Kevin mærke at han havde reddet julen for alle omkring sig. Så han gik hjem, og de kunne komme ud at rejse, og alle var lykkelige fulde af glæde og taknemmelighed.

Noget i den stil. Du skal selvfølgeligt have en gave: gå på biblioteket og læs noget ordentligt litteratur. Biblioteket er i sig selv en gave. Eller hvis det virker uoverkommeligt: få chat-gpt til at skrive noget lort til dig. Så slipper du også for at bruge kræfter på at aktivere din fantasi. Eller du slipper for at have en fantasi. Du skal i hvert fald have en dejlig fjerde søndag i advent. 2024.