En Writing Prompt om et Sovjetisk flag på Mars

05.01.2025 | writing prompts

Jeg har fået bikset endnu en writing-prompt-historie sammen. Denne gang over prompten fundet inde på r/DK_WritingPrompts. Eller beskrevet lige her:

[WP] Vi får endelig sendt mennesker til Mars og gør en chokerende opdagelse: et gammelt sovjetisk flag. Det viser sig, at Sovjet faktisk vandt rumkapløbet, men af en eller anden grund har de holdt det hemmeligt.

Lad os da bare komme til historien:

Vi står og holder på vores flag der flagrer i vinden. Det røde støv hvirvler op på vores hvide rumdragter, udover armene og lander på vores visir. Den røde planet, ingen andre har været her før. Alligevel står vi i en rundkreds om et sovjetisk flag. Andrea var den første der trådte ud på planeten. Hun begyndte på den tale vi alle har øvet hjemme på basen. Men gik i stå midt i "en ny verden åbner ...". Tungt af støv og let blafrende. Hammer og segl. Vi skriver over computeren til mission control og venter på svar. Vi er landet midt i en dal, der er bjerge til alle sider. Michell går i en cirkel omkring flaget. Fra horisonten mod vest stiger Phobos. Han stopper op og bøjer sig mod overfladen, skraber i jorden med sin handske. Vi andre kommer mod ham hånd i hånd i svævende gang, slutter cirklen. Ingen fodspor. Michell har fået skrabet en guldplade frem med indgravering på russisk: "Her begynder en ny era for menneskeheden. Til ære for Moderlandet og folket". Vi tager et billede og sender til mission control. Sasha kalder over radioen. Hun står og vinker 100 meter længere nede i dalen. "Det her er for vildt", siger hun. Vi sætter i gang mod hende. Hendes vejrtrækning er småpanisk. Vi er 10 meter fra hende, og bjergene i bunden af dalen ændrer form, vinduesskodder og døre tegner sig på ydersiden af kupler af regolit. Vi banker døren ind til den nærmeste gigantiske kuppel, støvet rejser sig fra gulvet i hvad der minder om en rungende hangar. Metalreoler opdeler rummet i sektioner. Vi tager endnu et billede og sender: Spredte skriveborde med gamle Iskra-226-maskiner på. Bøger og papirer på hylderne. Opslagstavler med dokumenter forbundet med snore i forskellige farver. Michell trykker et håndtag midt i rummet i bund, "reaktor" står der over det. Vi tænder for konktakter, støvet danser og blinker i takt med lysstofrørene - nogle hænger i loftet af kuplen, andre står op ad reoler eller ligger på bordene. Vi starter en Iskra op, en CM-OS-terminal flimrer på skærmen. Vi bladrer rundt i mappestrukturen på computeren, i dokumenter på hylderne. Tager billeder og sender til mission control. Vi skriver til dem: "hvad er det her?". Vladimir har startet "comlink" op på computeren. Vi andre samler os i en halvcirkel bag ham. Programmet er en forældet menu hvor man i en kommandolinje under selve menuen skriver hvilket punkt man vælger. Vi sender fortsat beskeder til mission control, men vi får ikke svar. En besked burde tage 4-5 minutter om at nå frem. Og så 4-5 minutter om at nå en retur. Vi ved de sidder klar dernede. Alligevel modtager vi intet. Han skriver "status beredskab" i menuen. Lang tid går med en loading screen og den antikvariske harddisk der kværner afsted. Efter en halv time starter en matrix-printer der står ved siden af computeren, op og udskriver: Beredskabs-niveau 3 - missiler op til 100 megatons tnt affyret. Perimetersystemet er skiftet fra manuelt til automatisk, adgang kan ikke overskrives. National og international evakuering påbegyndt i forhold til evakueringsplan. Vi prøver med "status mission", og efter endnu en halv time udskriver printeren: Mission påbegyndt. Første til og med fjerde evakueringshold sendt afsted. Forventet ankomst om 26 måneder - ved næste opposition. "Det må være en joke, det her" siger Vladimir. Han rejser sig og går mod udgangen. Vi andre følger efter ham, vi går gennem døren og tilbage ud på planeten. Nede bag kuplerne kan vi se dampen stige fra hvad der ligner en middelstor reaktor. Vi går ned gennem kuppelbyen, drivhuse skyder frem, små kupler med titler på dørene: "Præsident" og "Forsvarsminister" og lignende. "Skole" står der på en anden kuppel. Vores mission skal vare 26 måneder. Vi skal indsamle prøver og gøre forsøg med kultivering. "Hvad gør vi?", spørger Andrea. Vi står uden for en stor bygning med "Bibliotek" skrevet på døren. Rødt støv bliver kastet mellem kuplerne af vinden. Projektører er blevet tændt på taget af de største af kuplerne, lampepæle placeret i hver deres bunke støv begynder at blinke. Ingen svarer.

Sådan. Giv den heller end gerne selv et skud inde på reddit. Until then or next time: take care!