Anna Akhmatovas digt Jeg så, hvordan et ansigt kunne krympe og Tom Kristensens digt Henrettelsen

13.02.2025 | digte

Information har åbenbart en serie med ugens digt. Her fandt jeg Anna Akhmatovas digt eg så, hvordan et ansigt kunne krympe. Det er oversat fra russisk hvilket er ret vildt gjort ift. at den danske oversættelse rimer. Det går jeg ud fra originalen også gør. Men alligevel. Det er gjort af Mette Damsgaard. Vildt gjort af hende! Digtet er her:

Jeg så, hvordan et ansigt kunne krympe, Og frygten skimtes bag et øjenlåg, Og kinderne få prentet dybe rynker Som kileskrift i lidelsernes bog, Jeg så de askegrå og sorte isser Med ét forvandlet til et sølvhvidt slør, Hvor brat et underdanigt smil kan visne, Og latteren kan skælve, før den dør. Og det er ikke for mig selv, jeg beder, Det er for alle dem, som stod for tur I vinterkulden og i juliheden Ved foden af den røde, blinde mur

Linket til information.dk/digtet.

Fedt digt! Men altså. Først troede jeg sgu det handlede om en henrettelse - altså stå der ved foden af den røde mur. Åbenbart misforstået. Den røde mur er fængselsmuren som hun står ved og venter på nyt om sin søn. Hjerteskærende uanset. I den periode jeg troede det handlede om henrettelse, mindede det mig om Tom Kristensens digt Henrettelsen. Måske især fordi det også rimer. Det kommer sgu bare lige her, du:

Se, bødlen renser tredje gang sit sværd for blod og fugt, og trende røde flammer står på kluden, han har brugt; men jeg er hovedløs og død, nar sjette gang en flammes glød slår ud, slår ud på bedlens klud. Vi knæler ned, vi tyve mand, med hovedet strakt frem, Og Jeg skal se det blanke sværd slå hovedet af fem: men sjette gang, men sjette gang, når tiden bliver dødsens lang, er øjet i, er alt forbi. Nu pudser bødlen fjerde gang sit sværd med samme klud, mens nummer fire ramler om, og blodet poser ud, og bødlen træder ganske nær; Jeg skelner hæftet på hans sværd, et dragesving på hæftets ring. Så drejer jeg mit hoved lidt og ser ham true stor og grå med raget skal og nøgen pisk mod himlen, som er blå. Jeg ser hvert enkelt hår, der gror i bødlens bryn Og næsebor. Jeg ser og ser nu mer og mer. Nu renser bedlen femte gang sit sværd for fugt og blod, og hovedet af nummer fem er standset ved hans fod; men tiden er så evigt lang til sjette gang, til sjette gang. Jeg tror ej mer, at noget sker. Er verden gået helt i stå? Er sværdet fuld af fugt? Skal bødlen evigt pudse det og aldrig få det brugt? Min nakke smerter uden stands, Og smerten slår en ilsom krans i halsens kod. Er jeg mon død? Nej, bødlen star endnu og ser langs sværdets tynde, seje æg. Så træder han det næste skridt Og standser — måler — går lidt væk. Jeg ser en bille vandre tryg med grønt metal på hvælvet ryg, den vandrer mod en bøddelfod.

Dramatisk! Jeg er nok selv mest til Anna Akhmatovas' digt. Men jeg kan på den anden side godt lide den bille der.