Ole Sarvigs digt Regnmaaleren
22.03.2025 | digte
Her Ole Sarvigs digt Regnmaaleren. Jeg har længe gerne ville have smidt det op her på siden. Nu så gjort.

Regnmaaleren med den flade kumme staar i juninattens bløde regn paa sin søjle, fyldes af vand, mens mørke popler suser og bevæger deres grene. Natten kan høres viden om. Regnen gir genlyd i verden. Der er tomt. Der er stille. Alle skabninger sover. Poplerne suser. Inat er haven vaagen og fuld af vellugt. Ganske stille som en flad kumme i juniregnen vil jeg løbe fuld af vilje inat.
Der er nogle ret vilde bevægelser i digtet. De kommer nærmest under huden på en. Man kan mærke dem og suser svalt med dem ned gennem digtet. Og så poplerne - de minder mig om Samsø en sommernat. Vildt!