Før faldt sneen

24.11.2015 | foto

Jeg nåede kun lige at komme ind ad døren forleden dag og smide tasken da sneen begyndte at falde uden for vinduet. Fem minutter tænkte jeg, og jeg gav sneen først fem minutter, så ti minutter osv. i intervaller før jeg tænkte at det var lige godt fandens. Hm, tænkte jeg videre, og så gik jeg ud i snevejret for at tage billeder af det.

I "skolen" har vi om pebbles, det er smågrus, og grunden til at vi lærer om pebbles, er den at grus er en analogi til begrebet mængdeteori og sandsynlighed. Alle pebbles er en mængde kaldet S som faktisk er et univers. Af det univers kan man tage en håndfuld som er en delmænge af universet. På samme måde som en snebold er en delmængde af det univers der består af sne. Når der falder meget store mængder sne, som der gjorde da jeg tog billederne, er universet sne meget omfangsrigt. Hvis jeg laver en snebold og holder den i min hånd, holder jeg altså en delmængde af sneuniverset. Hvis jeg laver snebolde af al sne i universet, har jeg en familie af delmængder som jeg igen kan forene til et univers. Snebold plus snebold plus snebold plus ... plus snebold er lig med univers. Og midt i universet står jo en snemand med sin gulerod højt løftet og ny rund hat. Og om ham blæser en kølig vind, rundt om ørene og ned ad ryggen. Og på ham lander en ravn, den hakker ham lidt i tuden, månen hænger på himlen, træerne drysser, søen fryser til, mudder og græs forsvinder under et meter tykt lag af... Et helt univers.

Snebilleder skal tages når det er møkt, tænker jeg. Sne lyser jo op. Sne er hårdt at bevæge sig rundt i. Et par facts om sne. Sne kan blive hårdt, meget hårdt. Og så har sne en større massefylde en den regn der er sne inden der kommer frost. Tror jeg. Men hvor er det hvidt. Når bilerne så tilgengæld kører rundt i det, bliver det gråt. Når fulde mennesker pisser i det, bliver det gult. Og når solen skinner på det, forsvinder det helt.

Når det er der juleaften, bliver alle børnene glade. d. 24

Index Kommentarer Del