Gleis 17 - Berlin del 2

09.11.2014 | foto

- Gå til kilder

GLEIS 17

Dag 3 (formiddag): Og vejret var blevet lidt slattent. Solen hoppede bagved skyerne, men til hvad nytte?

Fra oktober 1941 blev Grunewald station brugt til at deportere jøder fra. Stationen ligger i udkanten af Berlin. Til at starte med blev jøderne kørt ud til ghettoer hvor de skulle bo, men efter 1942 kørte togene fra Grunewald også direkte til udryddelseslejre som Auschwitz-Birkenau. I løbet af deporteringsperioden blev passagervognene i stigende grad udskiftet med kreaturvogne. Regningen for transporten blev sendt til det jødiske samfund, turen kostede 4 pfenning per kilometer for voksne og 2 pfenning for børn. Over 50.000 jøder er forsvundet efter deportering med tog fra Berlin.


- Brosten spredt over vejen op til Gleis 17

Billede 1


- Det Israelske flag

Billede 2


Afgangen var for længst aflyst, rejsen stoppede kort efter jeg havde passeret den sidste af bygningerne. De stod tomme. Bøgetræer og bregner skød op mellem sten og sveller mod den lysegrå himmel. Sporene havde gennem årene skiftevist fået kæmpet sig igennem den tætte bevoksning indtil de alle lige før friheden var blevet brækket op. Hvordan kan en så stenet jord være grobund for alle de farver?

- Et sporskifte

Billede 3


- Mod Polen og Autschwitz

Billede 4



Stationsbygningerne var hver især i deres eget stille forfald. Rundt omkring langs sporene lå brune Wartburg lydpotter og blegblå ledninger. Rester og affald sank gennem løvet ned i jorden, hullede skilte der advarede imod livsfarligt stød, blev omfavnet af mosgrønne, strittende grene og funklende røde og gule blade. Et sted derude bag de roligt svajende ahorntræer blæste et regionaltog forbi.

- De nuværende linjer bag buskene

Billede 5


- Selve Grunewald station i baggrunden

Billede 6


- Stationsbygningen er forsvundet ind i sig selv og det tætte krat

Billede 7


Over midtvejs i filmen Schindlers Liste foregår en deportering. En varm sommerdag sidder en række prominente nazister på en perron og drikker limonade med udsigt til kreaturvogne fyldt med jøder - dehydrede jøder klar til afgang mod Autschwitz. Schindler forhandler og får lov til at sprøjte vand ind til jøderne med en brandslange. "You are giving them hope, that's really cruel" tilføjer Amon Göth, lejrkommendanten fra den lokale arbejdslejr.


- Billede 8



I 1990'erne er der omkring stationen blevet lavet to mindesmærker til ofrene for Gleis 17 og deporteringerne generelt. Det ene mindesmærke består af en mindetavle og en række inskriptioner langs perronen: for hver afgang er yderst på stålafsatsen blevet skrevet hvor mange jøder der var med, og hvortil toget gik.

- Billede 9

- Billede 10


Det andet mindesmærke nåede jeg ikke at fatte før vi skulle videre - med bus for denne gang.

Kilder

Index Kommentarer Del