Jeg har ellers læseferie og trængte til en afstikker. Igår var hele Købehavn en stor blævret klump tåge. Så jeg tog røjserne på og famlede mig afsted med kameraet. Jeg har ellers læst noget med lys og partikelfyldt luft, det forholder sig sådan, at hvis luften er fyld med feks. støv, bliver lys synligt, altså lyskegler. Derudover er lang lukketid vist godt når sådan noget som tåge skal med på billedet. Jeg har fået fingre i et par solbriller til mit objektiv, så cool er det, men dem glemte jeg. Jeg drejede i stedet lidt på knapperne, og billederne har nu fået et lidt mystisk lys.
Senere i mørke, ingen behov for solbrille. Om natten kan man faktisk bedre fornemme, synes jeg, tågen og det lidt slimede lag den bringer med sig. Sanserne skærpes, og guderne skal vide at jeg prøvede at få den tåge lukket ind i kassen. Det skal de vide.