Hver dag der er går som trediveårrig er endnu en dag hvor man bliver lidt mere nostalgisk og blød i knæene. Skulle jeg hilse at sige. Jeg er i hvert fald gået i gang med en Pink Panther marathon. Jeg er alligevel lidt småforkølet. Nå, men jeg er nået til nummer to. Nummer et er den hvor Sellers løber rundt i rustning og råber ”Tucker, tucker”, ”tucker, tucker, tucker, tucker”. Den ender med at Sellers, eller Inspector Jacques Clouseau som hans karakter hedder, ryger i fængsel for en forbrydelsen han egentligt ikke har gjort, mens konen skrider med libertinerprinsen og dennes dovne nevø. I en sportsvogn. Der er ellers masser af smukke damer i filmen, med tørklæde om håret og lange øjenvipper, og de elsker sådan en slags forbryder Sellers nu tror han er, altså Inspector Jacques Clouseau. Den slags forbryder der har et kaldenavn, nemlig Fantomet. Den lyserøde panther er bedst kendt som tegneseriefigur, men i film nummer et er der altså tale om verdens største diamant. Jeg er overvældet. Jeg er netop gået i gang med toeren, søndagsfilm, og i introen er føægende sang:
”Why am I warm in the shadows of Paris” - livets paradoks.
Så se lige med hvis det er, Tucker, tucker, tucker, tucker...