Så er det endeligt blevet efterår. Og jeg har endeligt fået taget mig sammen til at tage nogle billeder. Før i tiden hadede jeg efter, jeg er et sommermenneske og forbinder efterår med forfald. Efter jeg er begyndt at tage billeder, er jeg begyndt at elske efterår, jeg forbinder det jo med forfald. Om sommeren er der alt for meget lys, og alting er grønt. Når solen står højt, er der ikke så meget kontrast. Efterår er egentlig nok den flotteste årstid hvis man kikker på den. Træerne bliver røde og gule. Himlen bliver mørkeblå, grøn og nogle gange lilla. Og solen er så lav at man kan tage billeder af den. Og græsset, alting står i kontrast til græsset når det er efterår.
Men altså, jeg tøffede afsted på cykel ud i efteråret. Her er det: