Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Computernørd = computerfilm. Faktisk har jeg set en del af dem allerede inden jeg er begyndt at læse til nørd. Men I skal da ikke snydes. Her er top 5:
Den 11 årige Dade med handlet (hacker-kaldenavn) Zero Cool hacker og crasher 1500 computersystemer på en dag hvilket resulterer i at aktiemarkedet falder med 7 point. Han bliver snuppet og må ikke bruge en computer før på sin 18-års fødselsesdag. Det første Zero Cool gør som attenårig er at hacke en tv-station hvor han kommer i hackerduel med Acid Burn (endnu et hackerhandle).
Zero Cool begynder i skole og møder her The Phantom Phreak og Cereal Killer (flere handles) der begge er en del af den lokale hackingscene/leet. Derudover introduceres Lord Nikon (han har fotografisk hukommelse) og ScriptKiddien Joey Pardella der er så ny i miljøet at han intet handle har. Joey vil gerne vise sit værd og hacker en supercomputer ejet af et tankerfirma. Han stjæler nogle affaldsfiler hvoriblandt nogle ondsindede planer er. Dette starter et hackershowdown mellem vennerne og it-manden fra tankerfirmaet. Nå jo, Acid Burn går også på skolen, spillet af ingen anden end Angelina Jolie, hacking + romantik!
Filmen er altid med på den her slags lister. Alle nørder har set den, Angelina Jolie er lækker, og så er der de der handles. Hvis man er cyberkriminel, kan man ikke bare kalde sig sit fulde navn. Derfor et handle, og det skal jo gerne være et fedt et. Men hvad betyder Zero Cool? Nul cool som i ikke-cool? Nul grader kold? Hvis der regnes i kelvin, er det rimeligt koldt. Er der overhovedet nogen som er så kold? Måske lyder det bare fedt: Zero Coooool.
Alt hacking i filmen foregår i en form for 3d-verden hvor feks. en mappe som vi kender dem fra Windows, illustreres ved en søjle man kan hacke sig op og ned ad. Når alt kommer til sin ret, er det for det første urealistisk, for det andet ikke særlig praktisk. Jeg mener internettet, det man hacker på, er jo en hel masse mapper og filer hvilket giver anledning til en hel del meget høje søjler.
Filmen er fra 1995, og udstyret i filmen er endnu ældre. Derfor kan man også se filmen for at grine af alt det gamle lort de havde i halvfemserne.
I hvert f<>ald: let the hacking begin!
David er en ung knægt med trang til at hacke på sin toseksogfirser. Da der kommer et nyt spil i folks munde, hacker David hvad han tror er spilfirmaets computer, for at prøve spillet før de andre. Problemet er bare at han ikke hacker et spilfirma, men NORAD og deres nyeste tiltag WOPR: en intelligent computer der kan simulere krigsituationer. David spiller Rusland mod USA med WOPR og er på den måde tæt på at starte WWIII.
Hvor Hackers er en film om at være coolHacker, rejser WarGames en række spørgsmål: kan sikkerheden omkring atommissiler være et problem, kan vi overlade millitære beslutninger til en computer, kan man regne sig frem til hvad der er bedst for mennesker osv. Og dette gør faktisk WarGames til en interessant film for andre end os hackere.
En forholdsvis dokumentar, filmen er fiktion og handler om Steve Jobs, Steve Wozniak og Bill Gates i deres velmagtsår.
Engang var der kun noget der hed IBM. Så kom der noget der hed Zerox. Så kom Apple, og computeren som vi kender den, blev opfundet. Så kom Bill Gates der havde købt Dos af en eller anden, Bill fik den idé at alle PC'er der blev solgt, skulle have Dos forudinstalleret. Tilgengæld fandt Jobs ud af at lave en Apple der kunne bruge mus og havde et styrestystem med ikoner. Dette kopierede Gates, han vandt endda den efterfølgende retssag da Jobs jo alligevel havde stjålet ideen fra Xerox. Xerox gik rabundus, Apple blev mere indesluttet, Jobs blev mærkelig, og Gates lavede Windows. Sådan cirka blev Bill Gates og Steve Jobs nogle af verdens rigeste mænd.
Her kan man så sidde tredive år senere. Det der er sket, er selvfølgelig at ALLE har fået en computer. Tilgengæld er der flere og flere, håber jeg, der er begyndt at undre sig over hvorfor der kommer et nyt Windows hvert tredje år. Jeg mener: hvis der er noget galt med det gamle, hvorfor så ikke bare reparere det? Måske er der også flere og flere, igen håber jeg, der undrer sig over hvorfor en Mac er så meget dyrere end konkurrenterne. For er den bedre?
En sjov detalje er hvor meget Noah Wyle, skuespilleren, rent faktisk ligner Steve Jobs fra dengang!
Se Pirates of Silicon Valley og find ud af hvem der stjal fra hvem.
Peter, Micheal og Samir arbejder i en IT-virksomhed. Deres job er at rette kontoinfo i en database for en bank, dem der skrev databasen, gad ikke at skrive det fulde årstal, men i stedet kun de to sidste cifre, altså 99 i stedet for 1999 hvilket ikke er så godt lige netop det nytår. Efter et stykke tid beslutter Peter at han simpelthen ikke gider møde op længere hvilket bla. resulterer i at han bliver forfremmet. Ved point of no return beslutter de tre venner at hacke banken, og se så hvad det ender med.
Filmen er ikke så meget en computerfilm, ingen har noget handle, som den er en film om liv og meningsløshed i forening. Sisyfosarbejde og sådan noget. Og så er der en del ulidelige chefer i filmen.
Meget klassisk nørdfilm. Jeg har set den en del gange, første gang i biografen da den kom ud. Neo/Mr. Anderson er en hacker/it-medarbejder i et firma om natten/dagen. Når han hacker om natten, er det for at finde oplysninger om den kendte hacker Morpheus (handle og handle igen). Han tjener ekstra på at sælge suspekte disketter til technodudes, og en nat bliver han slæbt med til rave af en kunde. Han følger efter en kanin, han bliver bedt om at følge efter en kanin på sin computerskærm, og da kunden har kaninen med tattoveret på kærestens skulder, følger Neo med. Til ravet møder han Trinity, en anden meget kendt hacker, og han får tilbudt at møde Morpheus. Mødet bliver en realitet, og Morpheus tilbyder Neo erkendelse/selverkendelse som Neo takker ja til. Han vågner op i fremtiden og finder ud af at den verden han indtil nu har levet i, er et computerprogram. Virkeligheden er en dystotopi styret af computere der dyrker mennesker for at få energi.
Filmen er på en gang en kompliceret filosofisk fortælling og en special-effect reference for alle af den slags film der har været lavet siden. I filmen bruges ofte en effekt der hedder BulletTime som går ud på at filme langsomt nok til at projektiler og lydbølger kan gengives. Fortællingen er et sammensurium af erkendelsesfilosfi med rødder i Platon og Descartes, og så har filmen også det budskab at forbrug er blevet hjernedødt. Skynd dig at se den!
Index
Kommentarer
Del
Terminus
