Decemberlys

01.12.2016 | update

Endnu en gang i løbet af denne sides historie er det blevet december. For mig er måneden startet med et afsnit af The Julekalender - jeg følger selvfølgelig serien med et afsnit om dagen. Der er ingen grund til at ændre i ens traditioner. Det er netop også derfor jeg bringer decemberupdate. Altså update uden egentligt nyt. Traditionel julesalme : Måske falder sneen, hvis ikke, lyser de blå dioder i mørket, julemanden er styrtet og lyser op i en hæk foran et parcelhus længere nede ad vejen, kattenes øjne lyser på samme måde som månens, juletræet på torvet lyser, måske fordi det brænder, måske fordi stjernerne gør hvis ikke de da skinner ligesom duggen eller en stjernekaster eller et missil over en krig, det rammer midt i stuen, og så en dag hænger solen der igen, et slattent stykke wienerbrød - rød, rød, rød i midten som juleaften.

Index Kommentarer Del