Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
Jeg har
siddet i tre dage
og set på min
skildpadde æde et
salathoved. Tre
dage
på en rådden stol i det
her lortekøkken, jeg ved
ikke længere om det er
vandhanen der drypper
eller skjolderne under
armene, om jeg har sko
på eller om det er en
klinke der giver efter
og klapper mod beton-
gulvet
når jeg vipper
med foden. Indersiden
af vinduerne er
helt flydende af dug, en
dråbe kløver sig tværs
gennem og ud ved hårgrænsen
og falder ned på næsen af
ham stodderen, hans tandkød
har samme tandkød
nikotingule overflade som k
øleskabet. Ma
n fatter
bare ikke det at være v
ege
ta
r
Sukkermad
er det sidste man
tænker på når livet styrter
som en bæ gennem
fald|stam|men. Mit ben
er så langt ude i lys
krydset at jeg ikke læn
gere kan nå det
jeg vågnede som en
anden tandløs stodder
med en tom bajerdåse
i hånden
i en mødding
i en småborgerlig
kolonihave
jeg havde drømt om
at sidde og skide
på et guldbelagt
lokum
jeg kører på en plæneklipper
ned gennem hvepsestien
det er aldrig rigtig blevet
forår igen, der var en
sværm af mugne gule
rodsskraller, her er
simpelthen for mange sorte
huller i de dødssyge krat
rundt omkring
Jeg tager fat
om lygtepælen, ryster så
mågelort og slam klasker
på fortovet omkring mig, det
kunne ligesågodt være
æbler og Frederikssunds
vej en poppelallé mod et
paradis. Alle
kællingerne får
kun mere tøj på selvom
solen aldrig igen når
samme højder
Du er
den sidste rødkælk
der er landet på mit
lommeur, intet går her
jeg kan stå hele natten
i slud og sparke til pælen
der holder trafiklyset
jeg går hen ad x-aksen
indtil klokken 12
når jeg så slår
hånden ned i elskabet
i krydset overfor vaskeriet
falder vissen hortensia
fra alle altankasserne på
birkedommervej
Jeg skider hjerter
klove, muler og
resten af kreaturet. Jeg
går på en skrænt, skræver
over et elhegn, rækker ud
mod et vissent æbletræs
afbarkede stamme kun
for at skvatte i en
kolort
jeg rider på
en elefant gennem
irgrøn skov, mos og kviste
under
først højre trædepude
så venstre, i kølvandet
hænger de afpillede bøge
træer, er vi måske
en isbryder, den rustne
køl når aldrig fri af
havet i en verden
uden frost
Morter, morter og
bolden smadrer mod
tagrenden og så mod
tagpappet
Solen er pisgul og sprøjter
ud over asfalten og kalkstregerne, en
selvhenter, under pæretræet sidder
sutterne med bajerne, men er det et
minde, skriger stodderen og rækker
bolden frem mod barnet
Jeg maler alt det
farverige sammen
til lortebrun pløre
tager min stråhat
på og synger på
modesprog om k-
økkenmaskiner
bladene burde
være gasblå
himlen burde
være iresinerød
at se på
når
jeg sidder på vandet
og kærtegner ringene
i spejlet
Jeg hopper i havnen
flere gange om døgnet
drømmer jeg i en
flodpram
Jeg sidder på kanten
af dengang jorden stod
op, herfra kan jeg se
figentræerne gro
mod afgrunden
Jeg cykler som
en støvsuger suger
nemlig indad, indtil
posen eksploderer, og så
går det kraft-æde-mæ
fremad
Render rundt i
natten og ser på
elsdyr, klove, muler
de horn, jeg læner mig
mod en rygende serbisk
gran. Skuddet faldt langt
før skindet bedrog
Jeg kaster grus i
maskineriet, stiller mig
på en klippeafsats med
ryggen til atlanterhavet og
skriger på skibsforlis
kravler op på lokummet
på spisestuesættet, fiskene
på spisestellet, frikadeller
mellem tæerne, bogen om
verdenskrigen på vinflasken
trykket ned i husfredeN
går ned som en
månelanding den dag
kun solen står tilbage
over byen. Fordrukken i
slotsøl og tøsne, knepper
rundt i et blinkende solarie
indtil udstødningen fra
300s for altid udsletter
stjernehimlen
Vi prøver at
samle begreberne i
en kasse til søm imens vi
smadrer skallen i
en planke
Vi står på havet
som en knast, aldrig har
himlen været tør som spyt
at sy skrald på, aldrig var
kernehuset så dryppende
af blåsyre
med 1000 kvadrat-
kilometer i sekundet rejser
jeg mig som et indkøbscenter på
en pløjemark, jeg gylper roesuppe
op og synger solsortesang
om en månenedgang
ligger i et solarie med et
amerikansk flag på væggen og
drømmer om kulturel kapital jeg
kan købe en firehjulstrækker for
jeg står ved foden
af en vulkan og skriger
den ikke må sove mere. V-
ender mig mod den by der
aldrig har været smukkere
end når den bryder i brand. D-
erfor falder jeg på knæ
Terminus
