[3]
Et barn på en gynge
svinger under skrigende
hængsler, mellem stålben og de tynde
fremstrakte arme, igen kan hun kun
skimte den dinglende nabo for hækken
Halvfjerds gange, sukker hun
der må være en evighed tilbage
Jeg er en måge, jeg
torpederer rådhustårnet, se
mine fjer daler som sne
eller aske den dag landet
krymper sig og går i hi
under indbyggernes skrig
glem alt om
den tunnel ved nordhavn
det dieseltog der kom blæsende
de banelegemer stablet op ved
indgangene, punkterede spraydåser der
dinglede i vinden og fra grenene