Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
vi kender
alle ikke at være
til i de perioder
kender ingen
alle
de måger
under kragerne alt
det kragerne under
mågerne en hver
motorhjelm at blive
skidt på
vi lod det sidste gå op
i røg i et fly der
sejler til mig i en
verden hvor vandet stiger
stå op som
galskab til månen og morgenen
børnegang er en hær i
stuerne. de går under
vand og afgrund
jeg går ind for svar
i en retsal til timevis af
macbook og våde tal
jeg forsøger
at sammensætte
verden men ikke mere
end hun skal holde sammen
på sig selv har man sig selv
får man selskab med
verden eller et par
ben over spisebordet har
man holdning til at sulte har
man alt
sig noget forud
sigeligt intet
andet intet
mindre slet intet
om andre
hvad kaldes du
kaldes på en læbe
blød nat i en stille
kupe kaldes digt
jeg danser på kontoret i
bruxelles mig vinter her
og der jeg sover i bilparker jeg
sidder i lærkens øje og
trækker lidelserne ud
jeg er en moder-verdens
mørkeste dyr
som
havreneget danser
og
græsser og sparker
æbler til alle sider
jeg vågner og
så langsomt glitrer som
stads ud over
en udstoppet ensomhed
endnu endnu
at være til
lukket som en
smældsort sorg eller
at være som
stoppet til køkken
vask
jeg ser ind i
dit fjerne
indre og er lig
med blotlagt lig
med limbo nedgravet lig
med at gøre sym
patien roesød
Terminus
