ord er selvfølge
lig bogstaver, og de er
mudder der drypper i sneen
og tagrender der lækker, er
hvorfor bogstaver ligger under
vinduerne, og stråene, det de kalder
forår prøver vel at gro
men gror de nok, når det tætte lag
krystaller, når det tavse lag
krystaller maler alle bogstaver
itu. Græsset
kan det overhovedet længere snakke
som solsorten
og kan de forstå det
når alle de små sorte stråler er
sunket gennem rodnettet
ud i mørke