Særligt sær er han når han står lige dér og skær med sit svær i det blålige kød, hold kæft hvor det stinker! Jaja, men snittet, en cirkel delt i to hvor højre del nærmest er gledet ned og hænger fast i bunden af den venstre. Er det nu kødet der stinker, eller er det de dybere lag, som et løg, husker du nok når du græder.
[2015.01.31] Digte/Den enogtredivte →