Kongruens
kon-gruuuu-ens
en kænguru i grus
hele Australien i to-tre
ord, vi hopper
over lår- og haleben
over selve gravkammeret
savannen har spredt sig
i vinden
rødstensbjergene rejser sig
i vinden
en mandstro falmer
i vinden
inden mirbelia, det
kønsorgan, folder sig ud
for mit åh-syn
i vinden
månederne går, vi
rejser kun nordpå, op
hvor sneen endnu
er den rene uskyld
hvor blade endnu
falder i regnen fra
de døde
hvis jorden var flad, min
egen, ville vi aldrig overleve
den knagende frost, gletscherne
der alt andet end adlyder
vinden, min
egen