Hver dag er en ny mulighed. Min tunge er som gruset i indkørslen. Vi trådte ud af køen. Ud i millioner af stjerner. Det var nat. Mørket. Bliver ligesom tykkere af skrigene. Mere fugtigt. Selvom Vesterport gløder.
Vi træder ud af køen. Jeg fortæller dig. Det sidste jeg er, er en modsigelse. Jeg falder over en række tomme bajere på fortovet. Fortæller jeg. Det sidste jeg er. Nørreport station spytter s-tog ud som flammende spyd. Resten af byen kaster sig mod jorden. Midt i den omkringliggende rygende skov. Man gør sig sårbar. Vi bæller. Liebfraumilch. Driver. Ned over de fedtede ruder. Og når du så sutter min pik i glasburet på Nordhavn. Som spiret.
Coke er for svenskere. Jeg sparker døren ind. Til det der engang var et billetkontor. Vi aftaler at skide derinde. På skranken. I billetskuffen. Trætte som vi er, ender vi med at sove derinde. Kort før gulvet åbner sig. Som voldene.
Resten af historien. Hvisker du. Er ikke så vigtig. Det vigtige er at vi trådte ud af køen. Du tager en håndfuld af gruset i indkørslen. Som du står der. Med millioner af stjerner.