Ørkn

10.05.2014 | Tilfaeldige | Martin Birkmand

Vi går i denne ørken, dette
tørre sand, en pløjemark så gold
vi går så langt, vi går hver dag
er dagen uden ende, den samme farve, men så er natten, ja nat, kom hvirvl dine myg
kom, vis mig dit savl, sved din ild på min ryg
lad månen danse, lad stjernerne gløde
se mørket knitrer, skrig stemmerne røde skrig indtil vi går på denne jord, cementen
slæber vores fødder, vores hud-
løse skrog, over daggammelt grus
og hvad er målet, arbejd, arbejd et imperativ, ja hænderne mødes, af luft formes kroppe
i sød og mørk, lad tungen glide, stoppe
på brystet, hvis blomst, ja blomsterne sprænger
ud i natten, huden, mellem mine tænder om din salte hud vi går, mod hvad, mod enden
mod livets, mod steder, hvis
stedfortegnende beliggenhed
sikkert er glemt, eller aldrig vist, ja vist

Ældre Nyere Tekster Kommentarer Del